Tv-stjerne er død: Medvirkede i næsten 600 afsnit af ikonisk serie

Den kendte skuespiller nåede at medvirke i næsten 600 afsnit af den ikoniske serie, men han tiltrak sig også opmærksomhed for andre ting.

Den amerikanske skuespiller Robert Kelker-Kelly er gået bort i en alder af 62 år. Det oplyser det britiske medie Metro, der også skriver, at der ikke er blevet afsløret noget om dødsårsagen.

Skuespilleren hørte til blandt de store navne i den amerikanske sæbeoperaverden, hvorfor han er et navn, som rigtig mange har stiftet bekendtskab med gennem årene.

Han kom til verden i Wichita i Kansas og nåede at samle en række markante resultater i sin tid foran kameraet, inden han gik bort.

Bo Brady gennem tre år

Mellem 1992 og 1995 lagde han ansigt til figuren Bo Brady i ‘Horton-sagaen’, og nåede i denne forbindelse at spille med i tæt ved 600 episoder.

Han havde også en rolle i ‘General Hospital’, hvor publikum kendte ham som Stavros Casadine.

I 1994 modtog han prisen ‘Soap Opera Digest Award’ for ‘Outstanding Lead Actor’.

Beskyldninger før dødsfaldet

På hjemmefronten var Kelker-Kelly tidligere gift med kollegerne Linda Rattner og Miriam Parrish. Ved siden af skuespillet fløj han også som professionel pilot.

Kort inden sin død blev han desuden genstand for alvorlig kritik. Lisa Rinna, der i ‘Horton-sagaen’ spillede kæreste til hans rolle, har rettet anklager mod ham om både verbale overgreb og manipulation.

Samarbejdet mellem de to skal efter hendes udlægning have været stærkt anspændt.

Det lyder også, at han i forbindelse med deres arbejde på serien skal have optrådt uberegneligt og passivt-aggressivt og i perioder slet ikke have villet tale med hende.

 

Læs mere om...