Umut kommer med opråb omkring drikkepenge

TV-kokken Umut Sakarya er bestemt ikke tilhænger af, at restauranter opkræver drikkepenge via dankortterminalen, når gæsterne skal betale.

Det er en dårlig skik, når restauranter opkræver drikkepenge via dankortterminalen, understreger TV-kokken Umut Sakarya, der netop har luftet sit synspunkt i Aftenshowet.

Han mener nemlig, at der opstår en unødig akavet situation mellem tjener og restaurantgæst, når der via kortterminalen bliver spurgt, om kunden vil give drikkepenge.

Nu har Umut Sakarya skrevet på sin Instagram-profil, hvor han pointerer, at situationen ikke kun er ubehagelig men også decideret fræk fra restauranternes side.

“Jeg har gået med forskellige tanker om drikkepenge for tiden…Man sidder mæt og glad efter et godt måltid, klar til at betale og gå hjem. Så kommer terminalen frem – ikke blot for at modtage betaling, men også for at sætte gæsten (og ofte også tjeneren) i en, synes jeg, ret akavet situation”, skriver Umut Sakarya ærligt.

Se opslaget herunder eller klik her.

Drikkepenge er lagt oveni

Det er nemlig TV-kokkens holdning, at man som restaurantgæst skal give drikkepenge, som man har lyst til uden, at nogen skal spørge om det først.

– Drikkepenge skal man give, som har lyst til. Ingen skal fortælle, om jeg må give eller ej. I spørgsmålet om drikkepenge, syntes jeg, at det var akavet at skulle sige nej, men på de nye terminaler er der per automatik lagt 10-15 % oveni, siger Umut Sakarya i Aftenshowet.

Se opslaget herunder eller klik her.

Her skal gæsten så aktivt fravælge at give drikkepenge, hvilket endte med at blive dråben for TV-kokken, selv om han ikke mener, vi skal afskaffe drikkepenge.

Gæsten efterlades med oplevelsen

Umut Sakarya mener blot, at når der bliver spurgt på den her måde, skal man huske på, at man giver drikkepenge i Danmark, når oplevelsen har være ekstraordinært god.

– Og når vi så ikke giver drikkepenge, har det så været dårligt? Det har det ikke nødvendigvis. Det er det sidste, inden du forlader restauranten. Det er synd, at gæsten bliver efterladt med den oplevelse, siger han i Aftenshowet.

Umut Sakarya har tidligere sat lys på flere emner omkring restaurantsbranchen, og det her var et, der var faldet ham for brystet, og nu er hans opslag på Instagram snart nået ud til en million mennesker.

Her er TV-kokken blevet spejlet i, at mange derude synes, at det er ubehageligt og akavet, at man forlader oplevelsen ved at skulle sige nej til drikkepenge, hvis man nu ikke har lyst til at give noget ekstra, når man allerede har betalt for maden.

Har Umut Sakarya ret i det, han siger – giv gerne din mening til kende!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...