
‘Vi drukner i rod’-eksperten Marianne Gammelgaard mistede tidligere på året sin kæreste Jan, fortæller hun i nyt interview.
Lige nu er eksperten Marianne Gammelgaard aktuel i TV 2-programmet Vi drukner i rod, hvor hun igennem flere sæsoner har hjulpet danskere til mere orden i hjemmet.
Her giver eksperten gode råd og installerer oprydningssystemer. I programmet er vi blevet klogere på, at rodet kan være et råb om hjælp, afspejle indre rod og skyldes livskriser som skilsmisse, sygdom og dødsfald.
En tragisk begivenhed har desværre også ramt Marianne Gammelgaard selv. I starten af året mistede hun sin kæreste Jan, fortæller hun i et nyt interview med TV 2.
Tingene rummer minder
Jan gik bort efter længere tids sygdom i februar. De to havde kendt hinanden i 19 år. Eksperten er desuden mor til datteren Josephine, der er 25 år.
Det har naturligvis kastet Marianne Gammelgaard ud i en stor livskrise at miste Jan. Nu har hun selv oplevet hvor svært, det har været at skille sig af med ting, der er forbundne til ham.
Minder skal slippes
Men samtidig har hun også været klar over, at hun bliver nødt til at give slip før eller siden.
– Jan er sluppet ufrivilligt, men det, der hører med til ham og vores liv, er jeg jo nødt til at slippe, hvis jeg skal leve videre og ikke sidde fast i det. Det betyder ikke, at de 19 år ikke har betydet noget eller, at han er glemt, siger Marianne Gammelgaard i interviewet.
Dog understreger eksperten, at man bliver nødt til at flytte sig, selv om det føles tungt. Inden Jans død var hun ved at skrive en bog om at flytte, men det perspektiv har ændret sig nu, fortæller hun.
Svært at give slip
Her forklarer hun også, at ting er ladet med historier og følelser, og at arvestykke kan få dig til at føle dig forbundet og elsket, men at det også kan minde en om noget, man helst vil glemme.
For Marianne Gammelgaard handler rod om at give slip og ikke om dovenskab, som mange måske tror, og for første gang i sit eget liv har hun oplevet at være bange for at give slip på ting efter hele sit liv at have været ligeglad med dem.
Sikke en stor sorg for Marianne Gammelgaard – vi sender hende de varmeste tanker i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Sådan går det med Karina og Kenneth efter ‘Vi drukner i rod’
- Familien Thomsen fik hjælp i ‘Vi drukner i rod’