Vidunderlig nyhed: Rasmus Lauges datter udskrevet fra hospitalet

Rasmus Lauge blev i februar far til en datter, der blev født alt for tidligt. Nu er hun endelig blevet udskrevet fra hospitalet.

Det var en glædelig nyhed, da Rasmus Lauge og Sabrina Jepsen tilbage i februar kunne afsløre, at de ventede endnu et barn.

Desværre tog graviditeten en forfærdelig drejning, da parrets datter Anna kom til verden alt for tidligt.

Derfor ventede nu nogle voldsomme måneder i uvisheden, og i maj meldte de også ud, at de langt fra var færdige.

I denne uge kom så den fantastiske nyhed. Anna er kommet hjem.

Det skriver Sabrina Jepsen selv i et opslag på Instagram.

– HJEM! Den dag vi hele tiden håbede på ville komme, indleder hun opslaget.

Udover at være et glædeligt opslag så skriver Sabrina også, at det har været måneder, hvor de har befundet sig i undtagelsestilstand.

– Vi vidste ikke, om vi fik hende med os hjem. Hver dag, hvert minut handlede om overlevelse. Et pust mere, et hjerteslag mere. Vi sov med tøjet på og med telefonen i hånden på forældreværelserne klar til at løbe hvert et øjeblik, de kunne ringe.

Har fundet lyset i mørket

Sabrina skriver, at det har været en verden med panik og angst, hvor de har stået tilbage magtesløse.

– Afmagten sled os op. Vi kunne ikke trøste hende, som man trøster en baby. Vi kunne ikke tage hende op. Kun sidde der, stirrende ind i kuvøsen og på maskinerne og så holde en mikroskopisk hånd med en finger og håbe.

Selv i mørket var der dog også lys at finde, skriver hun.

– Vi fandt håb. I lægernes forsigtige smil, i sygeplejerskernes varme hænder, der lærte os at være forældre på en ny måde. De bittesmå fremskridt fejrede vi som mirakler.

– Og så holdte vi fast i kærligheden. Kærlighed, som var større end frygten. Kærlighed, som bar os gennem natten. Kærlighed til vores børn, til hinanden og til Anna, som lærte os, hvad det virkelig vil sige at kæmpe.

Sabrina har hertil delt en video og billeder af den fantastiske hjemkomst, men selvom det var en glædelig dag, så er alt ikke, som det plejer at være.

– Vi er ikke de samme mennesker længere. Denne tid har formet os. Den har taget noget fra os og givet os noget andet igen. En dyb taknemmelighed for livets skrøbelighed. En forståelse af, at kærlighed nogle gange bare er at sidde ved siden af et menneske og blive. Bare blive og håbe.
For mirakler sker.

Du kan se hele hendes opslag herunder eller HER.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...