Aldrig sket før: Prinsesse Ingrid Alexandra træffer historisk beslutning

Der sker ting og sager i det norske kongehus, og prinsesse Ingrid Alexandra har også gjort sig bemærket med sin beslutning. 

Den norske kronprinsesse Mette-Marit er blevet skrevet på ventelisten til en lungetransplantation som følge af en alvorlig kronisk sygdom.

Nyheden har medført, at hendes datter, prinsesse Ingrid Alexandra, har været nødt til at afbryde sit studieophold i Australien og rejse hjem til Norge.

Historiker og forfatter Tor Bomann-Larsen fortæller til Dagbladet, at ingen norsk kongelig før har afbrudt deres studie i udlandet for at rejse hjem.

Ingen klar parallel

“Jeg tror ikke, der er nogen klar parallel. Det kan jeg ikke se,” siger han til det norske medie.

Bomann-Larsen gør det også klart, at andre royale tidligere har studeret i udlandet uden at ændre planer, selvom der var sygdom i familien.

Prinsesse Astrid fortsatte eksempelvis sit studie i Oxford, selvom kronprinsesse Märtha var alvorligt syg.

“Dengang vidste man ikke så meget om sygdommen, så jeg tror, det er enestående i norsk sammenhæng, at hun studerer så langt væk,” siger historikeren.

Kronprins Haakon studerede ligeledes i udlandet, men dengang var der ingen familiemedlemmer, der var syge eller afgik ved døden i perioden.

Enestående situation

Bomann-Larsen gør det også klart, at det ellers er en stærk tradition i det norske kongehus at gennemføre studieophold i udlandet. Men det er en tradition, der nu brydes.

Han tilføjer dog, at han fuldt ud forstår prinsesse Ingrid Alexandras ønske om at være tæt på sin mor.

Der er nemlig tale om en meget alvorlig situation, og derfor bør det også ses helt uafhængigt af de kongelige forpligtelser.