Andrew Mountbatten-Windsor har kun én tilbage – men nu kan det snart være slut

Den tidligere hertug af York risikerer at miste den sidste orden, han har tilbage, da han ikke har reageret på en henvendelse.

Andrew Mountbatten-Windsor kan ende med at stå uden den eneste orden, han fortsat har tilbage efter sin efterhånden lange række af skandaler.

Den tidligere hertug af York har gennem de seneste år mistet næsten alle sine titler, hvilket også tæller de royale, men netop denne har han kunnet holde fast i.

Nu kan det dog være slut, skriver den britiske avis Mirror.

Arvet efter prins Philip

Mere konkret, så er der tale om medlemskabet ‘Freedom of the City of London’, som han overtog fra afdøde prins Philip tilbage i 2012.

Dog er der nu en vis usikkerhed om ordenen, fordi Andrew Mountbatten-Windsor ikke har svaret på en henvendelse.

I oktober fjernede hans bror, kong Charles, stort set alle hans titler, efter at en stor bunke af Epstein-filerne var kommet frem i dagens lys.

Selskabet bag ordenen kunne dog ikke selv tage den fra eksprinsen og håbede i stedet, at han af egen vilje gav afkald på den.

Ny lov kan afgøre sagen

I og med, at den tidligere prins ikke har reageret på opfordringen, er et nyt lovforslag nu på vej.

Det skal gøre det muligt at fratage indehavere deres titler.

“Vi skrider fremad med det arbejde, og hvis de valgte medlemmer godkender den nye proces, vil de derefter kunne overveje, om Andrew Mountbatten-Windsors frihedstitel skal fjernes,” forklarer en talsperson for ordenen.

Ordenen antages at stamme fra 1237 og gives til personer, som byens rådsmedlemmer udpeger.