
Det ikoniske billede af prinsesse Diana bliver stadig brugt i dag, men mange kender slet ikke til betydningen bag, der får tårerne til at presse på.
Vi kender desværre historien alt for godt.
Prinsesse Diana kører med sin partner Dodi Fayed, chaufføren Henri Paul og sikkerhedsvagten Trevor Rees-Jones i Paris’ gader.
Da de når til Pont de l’Alma-tunnelen mister Henri Paul herredømmet over bilen og forulykker.
Paul og Fayed dør på stedet, og prinsesse Diana bliver efterfølgende erklæret død på hospitalet. Kun Trevor Rees-Jones overlever.
Tragedien sendte hele verden i sorg, og det mentes, at flere milliarder fulgte med i begravelsen, der blev tv-transmitteret.
De fleste husker nok også Dianas mere og mere betændte forhold til det britiske kongehus samt hendes status som en af de mest efterspurgte personer, som alverdens paparazzifotografer ønskede at få et billede af.
Det lykkedes dem også, og nogle af de sidste billeder af hende gemmer på en hjemsøgende symbolik, som flere stadig er enige om i dag.
Sådan endte prinsesse Diana på billedet
For at kunne forstå betydningen af billedet, så er det vigtigt at skrue tiden nogle år tilbage.
Inden Fayed var Diana en del af netop det britiske kongehus gennem sit ægteskab med prins Charles.
De var blevet både forlovet og gift i 1981, og sammen fik de børnene William og Harry.
Selvom prinsesse Diana var yderst populær blandt folket, så gik der længe rygter om, at den royale familie ikke var glad for hende.
Hertil led hendes og Charles’ ægteskab under deres forskelligheder samt utroskab.
Efter parret blev separerede, kom eksempelvis den meget omtalte skandale “tampongate”, som var en hemmelig telefonsamtale mellem Charles og Camilla Parker Bowles, der fandt sted i 1989.
I 1994 valgte Charles så at indrømme, at de havde haft en affære.
Året efter medvirkede Diana så i et interview med Martin Bashir, der blev set af millioner.
Her indrømmede hun selv, at hun havde haft en affære med James Hewitt, ligesom hun også satte ord på forholdet til pressen og den royale familie.
Eksempelvis fortalte Diana, at hun ikke så sig selv som dronning, og at den familie, hun havde giftet sig ind i, heller ikke ønskede hende som dronning.
Ligeledes brød hun sig heller ikke om at få mere opmærksomhed end selveste prinsen.
Desværre går ordet paparazzi og prinsesse Diana også hånd i hånd på både godt og ondt.
Diana ønskede selv at være dronningen af folkets hjerter, og hun var i den grad også elsket.
Men hendes popularitet kom også med en pris.
Alle ville se Diana
Alle ville læse om hende, hvilket omvendt betød, at priserne for et billede af hende skød i vejret.
Og når vi siger skød i vejret, så er det ikke en overdrivelse.
Priserne på billeder af Diana lå gerne i millionklassen, hvor særligt dem efter skilsmissen var i høj kurs.
Udover hendes død så fandt også en anden meget omtalt episode sted i 1997.
Året forinden var Diana og Charles officielt blevet skilt, og i sommeren 1997 var hun blevet inviteret med på ferie af forretningsmanden Mohamed al-Fayed.
I den forbindelse var Diana blevet introduceret for Mohameds søn den egyptiske filmproducer Dodi Fayed.
Ferien blev tilbragt på Mohameds yacht Jonikal i henholdsvis Frankrig og Italien.
Interessen for billeder af dem sammen var tårnhøj, hvilket blandt andet kan ses på priserne.
Eksempelvis blev et billede af dem, hvor de deler et intimt øjeblik, solgt for flere millioner kroner, hvilket angiveligt også skulle gøre det til det dyreste paparazzifoto nogensinde.
Derfor gik fotograferne også til ekstremer såsom at leje joller i håbet om at få et billede.
Diana var selv klar over interessen, og et billede fra turen viser også Diana, der har taget hænderne op til øjnene som en kikkert for at vise fotograferne, at hun vidste, at de lurede.
Det er også fra denne tur, at nogle af de mest ikoniske billeder af hende er blevet taget.
For selvom billedet sammen med Dodi blev det dyreste, så var der andre billeder af hende, der fortsat bliver diskuteret.
Artiklen fortsætter under billedet…

Ser isoleret ud
Billederne viser Diana i en tyrkis badedragt, der sidder alene på en vippe, der strækker sig ud over vandet.
På nogle af dem sidder hun og holder om sine ben, mens hun på andre sidder med benene ud over kanten.
Fælles for alle billederne er dog hendes eftertænksomme udtryk og den symbolik, der kan tydes i billederne.
Flere mener nemlig, at billederne viser Diana fanget i et øjeblik af selvransagelse, i hvad der var en yderst tumultarisk periode i hendes liv.
Andre mener, at det viser, hvor isoleret en person hun i virkeligheden var.
Udover den uhyggelige symbolik, der kan tolkes, så bliver billederne blot endnu mere hjerteskærende, når man tænker på, hvad der endte med at ske.
Billederne blev nemlig taget d. 24. august 1997, hvilket var præcis en uge før hendes død.
D. 30. august rejste Diana og Dodi fra Italien til Frankrig, inden de skulle videre til London.
D. 31. august satte de sig ind i bilen, der endte med at forulykke i Pont de l’Alma-tunnelen i Paris.
Flere vidner fra ulykkesstedet fortalte efterfølgende, hvordan fotografer valgte at tage billeder i stedet for at hjælpe til.
Ni fotografer blev sigtet for manddrab, men gik alle fri. Tre blev sigtet og dømt for krænkelse af privatlivet. De fik i 2006 en bøde på 1 euro hver.
Du kan se flere af billederne herunder eller HER.
LÆS MERE:
- Prinsesse Diana blev kun 36 år: 20 år senere blev hendes hjerteskærende sidste ord afsløret
- Den mørke sandhed om det berømte prinsesse Diana-interview