
Folketinget åbner tirsdag. Her er flere medlemmer af den kongelige familie tilstede. Men det gælder ikke kronprins Christian.
Når Folketinget i dag åbner efter sommerferien, så bliver det med deltagelse af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte. Men den 19-årige kronprins Christian vil ikke være tilstede.
Det er der en bestemt grund til, vurderer ekspert. kronprins Christian har ellers rollen som regent i sin fars fravær lige i øjeblikket og har desuden også en plads i Statsrådet.
Tirsdag tager han ikke plads i Kongelogen, når Mette Frederiksen holder sin åbningstale. Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at der er to årsager til dette.
– Når kronprinsen er regent, så er det typisk, fordi kongen er ude af landet. Og så er det en vigtig opgave at træde til. Men her er det anderledes, for han skal ikke afløse en konge, der ikke er der, så derfor er det vigtigere, at han passer sin løjtnantuddannelse end at være en del af de her ting, siger han til B.T.
Uddannelse er vigtigere
Kronprins Christian startede efter sommerferien på løjtnantuddannelsen i Gardehusarregimentet ved Antvorskov Kaserne, efter han før sommerferien havde færdiggjort sin værnepligt med den såkaldte Rex-tur.
Den igangværende løjtnantuddannelse er et skridt videre i hans militære karriere. Det vurderer man altså fra kongehusets side, at der er en vigtigere prioritet lige nu.
Folketingets åbning er en af mange. Derfor har man altså valgt, at kronprinsen ikke kan få fri fra sin uddannelse af den grund.
Kronprins Christian passer uddannelse
Kronprins Christian modtager i øjeblikket ikke apanage, og fra kongeparrets side kunne det også være et signal om, at man holder ham ude af de mere formelle opgaver.
Hans Kongelige Højhed er nemlig stadig ung og under uddannelse, og Lars Hovbakke Sørensen påpeger, at det helt klart hænger sammen med, at han skal lov at være i fred og passe sin uddannelse, mens han er ung.
Der kunne dog teoretisk set godt være en undtagelse, for hvis kong Frederik blev syg, ville kronprins Christian med stor sandsynlighed dukke op i hans sted.
Dronning Margrethe deltager
Det er dog ikke noget, som hofeksperten kan sige præcist, men der ville det være hans formodning, at den unge kronprins skulle træde til.
Som noget nyt deltager dronning Margrethe til gengæld for første gang i år uden at være regent, og det medfører sandsynligvis en række ændringer.
Ved Folketingets åbning sidste år var dronning Margrethe ikke tilstede, men lod i stedet det nye kongepar deltage sammen med prinsesse Benedikte.
Vi synes, at kronprinsen gør det så godt – pligten frem for alt!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Stor dag venter kongeparret: Bliver uden kronprins Christian
- Nu gør kronprins Christian det for første gang