
Der var smil, stolthed og kongelig varme i luften, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe for nyligt besøgte Sofieskolen i Bagsværd.
Anledningen var ferniseringen af en helt særlig og meget passende elevudstilling med temaet ”et kongeligt univers”.
Det danske kongehus har selv delt et opslag på Instagram med en række flotte stemningsbilleder fra dagen.
De skriver, at dronning Margrethe fik lov til at opleve elevernes mange kunsteriske værker på nært hold:
– Sofieskolen i Bagsværd fik i dag besøg af en helt særlig gæst ved ferniseringen af en elevudstilling med temaet ”et kongeligt univers” – nemlig Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der oplevede de mange kreative værker, som eleverne havde skabt med inspiration fra Majestætens kunstneriske virke, den kongelige familie og de kongelige slot, står der i opslaget.
Det var tydeligt for enhver, at både elever og gæst nød øjeblikket.
Dronningen Margrethe nyder besøget
På billederne fra dagen ses dronningen storsmilende blandt kreative værker, farverige illustrationer og fantasifulde modeller, der alle har fundet inspiration i Dronningens eget kunstneriske virke.
Den royale gæst gik rundt blandt eleverne, så udstillingerne an, og man kunne forestille sig, at hun sikkert også fik en god snak med en elev eller to.
Udstillingen satte punktum for en temauge, hvor eleverne har fordybet sig i både historie, arkitektur og kunst, alt sammen med kongehuset som omdrejningspunkt.
Sofieskolen har en helt særlig betydning for Dronning Margrethe, der har været skolens protektor siden 1968.
Skolen blev grundlagt som den første specialskole for børn med autisme i Norden og huser i dag omkring 60 elever.
Du kan se det fulde opslag herunder:
Det ser virkelig ud til, at både dronning Margrethe og eleverne nød besøget. Sikke nogle fine billeder.
Hvad synes du om dem? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Hofekspert: Nu skal dronning Margrethe nyde sit otium
- Prinsesse Isabella og dronning Margrethe i sødt øjeblik