Dronning Margrethe får bro opkaldt efter sig

Onsdag kom det frem, at dronning Margrethe får opkaldt en ny bro efter sig. Det har fået folk til at reagere.

Onsdag var fuld af store nyheder fra det danske kongehus. Først kunne kong Frederik fortælle, hvordan årets trøje til Royal Run kommer til at se ud. Men det var ikke den eneste nyhed fra kongehuset.

Onsdag kom det også frem, at dronning Margrethe får opkaldt en bro efter sig. Ifølge pressemeddelelsen drejer det sig om den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø.

Broen kommer til at hedde Dronning Margrethe II’s Bro og bliver Danmarks tredjestørste bro – kun overgået af Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Længden bliver cirka fire kilometer, mens den bliver 102 meter i højden.

– Sammen med den kommende Femern Bælt-forbindelse bliver Dronning Margrethe II’s Bro en væsentlig del af jernbanekorridoren mellem Skandinavien og Europa, skriver kongehuset i et opslag på Instragram om den kommende bro.

Nyheden om navngivningen har fået danskerne til at reagere.

Det siger danskerne

Når man kigger kommentarfeltet til opslaget, er der ingen tvivl om, at mange er begejstrede over, at broen nu bliver efter Margrethe.

– Sådan fantastisk smukt og værdigt hyldest af HM Dronning Margrethe ll.

– Et passende mindesmærke til Hendes Majestæt.

– Det har Hendes Majestæt virkelig fortjent. Jeg har ofte undret mig over, at Storebæltsbroen ikke blev opkaldt efter hende, så det glæder mig meget, at en anden bro nu får lov at bære hendes navn, lyder nogle af de begejstrede kommentarer.

Der er flere som ser frem til at bruge den nye bro.

– Så smukt at broen bliver opkald efter HM Dronning Margrethe II. Glæder mig at køre over, skriver en, mens det lyder fra en anden:

– Fantastisk – så kan vi glædes over Dronning Margrethe hver gang vi kører over den. 

Hvad tænker du om at opkalde en bro efter Margrethe? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: