Dronning Margrethe modtager stor hæder

Dronning Margrethe står overfor at modtage en flot hædersbevisning i næste uge.

Gennem sine mange år som regent i Danmark har dronning Margrethe modtaget en række forskellig flotte titler.

Hun har modtaget både danske og udenlandske dekorationer. Nogle af hendes danske dekorationer er Elefantordenen, Storkommandør af Dannebrogordenen og Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje.

Af store udenlandske hædersbevisninger er hun blandt andre indehaver af Den britiske Victoriakæde, Den spanske Gyldne Vlies Orden og Den norske St. Olavs Ordens storkors med kæde. Men selvom hun gennem sit liv har modtaget adskillelige forskellige flotte hædersbevisninger og titler, så er hun ikke færdig med at blive hyldet.

I næste uge står hun overfor at modtage stor hæder igen.

Denne titel modtager hun 

I næste uge, nærmere bestemt den 23. januar, drager dronning Margrethe til vores svenske naboland. Det er nemlig Lunds Universitet, der har valgt at vise hende en særlig ære.

Fredag den 23. januar skal hun udnævnes til “hedersledamot” (æresmedlem) ved Lunds Universitet.

Ifølge universitetet er prisen blevet uddelt siden 2024. Den første modtager af prisen var Sveriges tidligere statsminister Ingvar Carlsson.

Ifølge Lunds Universitet er der især to grunde til, at Danmarks tidligere regent skal modtage den flotte ære.

For det første skyldes det hendes store engagement i videnskab og kunst. Her fremhæves det, at hun kombinerer højere uddannelse med kunstnerisk kreativitet. Som de fleste ved, så er Margrethe et yderst kreativt menneske, der både har udstillet sin malekunst og brugt sine kreative evner til ad flere omgange at lave kostumer til balletforestillinger.

Den anden årsag er den både historiske og nutidige forbindelse mellem Danmark og Sverige. Som datter af et ægtepar med rødder i hvert sit land er Margrethe et levende bevis på det tætte familiebånd og den fælles kulturhistorie mellem de to lande.

I 2005 deltog Margrethe i Studentafton, hvor hun ifølge universitetet gjorde et stort indtryk, da hun med både humor og alvor talte om sit kunstneriske arbejde.

Hvad tænker du om det? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: