Dronning Mary deler private billeder

Gennem årene har dronning Mary tit begejstret danskerne ved at vise private billeder frem. Nu gør hun det igen.

Lige siden dronning Mary blev en del af den danske kongefamilie, er hun tit blevet spottet med et kamera i hånden. Mens billederne i starten kun blev set af familie og venner, så udviklede det sig med tiden til, at Marys private billeder også blev vist frem til offentligheden.

Det var i starten især på billeder af børnene, hvor danskerne fik lov til at opleve hendes evner med et kamera. Men gennem årene har hun flere og flere gange også selv været med til at dele ting, der ligger hende på sinde. Hun har flere gange gennem årene også vist familiens haver eller kæledyr frem. Dronningen er ikke den eneste kongelige, der er glad for at fotografere. Prinsesse Marie har også flere gange leveret fødselsdagsbilleder af grev Henrik og komtesse Athena.

Nu har dronning Mary delt et par private billeder igen. Men denne gang er det ikke familiemedlemmerne, der har stået model til motivet.

Marys fine billeder

Det er den smukke danske natur, der har fået Mary til at finde kameraet frem. Her kan man se, hvordan duggen har fået fat i de flotte edderkoppespind, og det motiv har fået landets dronning til ikke bare at stoppe op, men hun har valgt at dele det med danskerne.

En smuk efterårsdag, hvor edderkopper aktivt forbereder sig til vinteren, skriver hun i opslaget, hvortil hun har taget to billeder. Et hvor man kan nyde edderkoppespindet tæt på, og et med udsigt udover skoven, hvor disen kan anes i baggrunden.

Billederne fik med det samme masser af likes, og mange er begejstrede over hendes billeder.

– Det er virkelig smukt. Dronning Mary har et kreativt sind, skriver en i kommentarfeltet, mens det et andet sted lyder:

– Fantastisk smukke billede.

– Smukkeste landskabsbilleder kan tages i disse stemningsfulde morgener, med farver, dis og bio diversitet.

Hvad synes du om dronning Marys billeder? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på facebook.

LÆS MERE: