
Efter et succesrigt sommertogt deltog dronning Mary mandag i den officielle åbning af Naturens Uge sammen med skolebørn.
Der var lagt op til nogle hyggelige stunder, da dronning Mary mandag efter en begivenhedsrig uge med sommertogt deltog i den officielle åbning af Naturens Uge.
Her var der både insektvæddeløb, jagt efter dyrespor samt bål tændt med gammeldags tændstål sammen med elever fra Kildevældsskolen og Danmarks Naturfredningsforening.
Her deltog Hendes Majestæt i en række aktiviteter, der alle var med til at markere starten på en uge med natur, fællesskab og oplevelser i det fri.
Se opslaget herunder eller klik her.
Dronning Mary fik jord under neglene
Ved ankomsten blev Dronningen blandt andet modtaget af præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Sammen med naturvejleder Thomas Neumann og børnene fra 3. klasse tog Dronningen hul på en uge med græs på knæene og jord under neglene.
Naturens Uge, der tidligere hed Naturens Dag, er en landsdækkende begivenhed arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.
Dronning Mary gav knus
Naturens Uge hed tidligere Naturens Dag. Det er en landsdækkende begivenhed, der er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.
Ugen har til formål at få flere børn og familier ud i naturen. Sidste år deltog over 143.000 børn fra skoler og dagtilbud over hele landet. Mange lokale foreninger og kommuner bød på aktiviteter for både børn og voksne.
Undervejs blev dronning Mary rigtig gode venner med børnene, og hun gav da også flere knus på dagen. Til slut modtog hun en rigtig stor blomsterbuket.
Dronning Mary er protektor
Det er efterhånden almindeligt kendt, at dronning Mary er naturelsker, hvilket hun også viste, da hun for nyligt medvirkede i ‘Søren Vesters have’, hvor biodiversiteten var i fokus.
Som protektor for WWF Verdensnaturfonden går hun også ind for denne sag på verdensplan, og nu dyrkede hun altså Naturens Uge i Ryvangens naturpark i Hellerup.
I løbet af besøget fulgtes dronningen med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, der måske virker genkendelig.
Maria Reumert Gjerding trak sig
Maria Reumert Gjerding har nemlig en fortid som politiker, da hun fra 2015 til 2018 sad i Folketinget for Enhedslisten, efter hun havde arbejdet som politisk miljørådgiver for partiet.
Som politiker berørte Maria Reumert Gjerding primært områder med naturen som fokuspunkt, og hun var desuden klimaordfører, landbrugsordfører, grøn omstilling-ordfører og dyrevelfærdsordfører foruden familieordfører og demokratiordfører.
I foråret 2018 trak Maria Reumert Gjerding sig fra Christiansborg og sprang ud i organisationslivet, hvor hun siden har været i front for Danmarks Naturfredningsforening.
Vi har bare en fantastisk dronning – hvor er hun skøn, når hun er øjenhøjde med børnene!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!