Dronning Mary sætter fokus på ensomhed

Der er noget helt særligt, der har fanget dronning Marys opmærksomhed på et nyt billede. Det er noget, som ligger hende meget på sinde.

Dronning Mary er kendt for at være flittig og gå meget op i sine opgaver. I sidste uge var hun både med til at uddele Kongeparrets priser, på statsbesøg i Letland, hun overværede en koncert med DR Symfoniorkestret i anledning af orkestrets 100-års jubilæum og i weekenden var hun i Egypten i forbindelse med åbningen af Grand Egyptian Museum.

I forbindelsen med rejsen har kongehuset delt en række billeder, der har fået de rosende ord til at strømme indover Mary.

Nu er et nyt billede af Mary dukket op på de sociale medier. Det er Mary Fonden, der har delt det. Her har en række videoer fanget den danske dronnings opmærksomhed, og de har et vigtigt budskab, der ligger hende meget på sinde.

“De er reflekterede og skarpe”

Mary Fonden forsøger at bekæmpe sociale isolation. De har valgt tre primære indsatsområder: Mobning og trivsel, Ensomhed og Vold i familien

Disse emner har Mary ofte sat fokus på. Både gennem arbejdet med fonden, men også gennem sit valg af protektioner.

Nu har Mary Fonden lavet en række videoer om danskernes viden om ensomhed. I et opslag på Instagram kan man se, hvordan dronning Mary meget opmærksomt følger med i videoerne.

– De er reflekterede og skarpe, lyder det fra hende om de nye videoer.

Ensomhed er et emne, der optager den danske dronning.

– Tidligere i år besøgte vi sammen Esbjerg, hvor Dronningen talte med unge om deres oplevelser med og tanker om ensomhed. Et besøg, som gjorde indtryk og gjorde os klogere på, hvordan ensomhed kan føles og fylde i ungdomslivet, skriver Mary Fonden i opslaget og fortsætter:

– At tale om ensomhed og forstå følelsen bedre er første skridt til at komme den til livs. Vi skal vide, hvor udbredt den er, hvordan den kan føles, og hvilke konsekvenser den kan føre med sig.

Hvor er det dejligt at se, hvor meget dronning Mary går op i at bekæmpe ensomhed. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende alt det bedste fremover.

LÆS MERE: