Dronning Marys jakke gemmer på kær detalje

Dronning Mary er altid klædt på til begivenheden og igen og igen hyldes hun for sin stil. Da hun mandag var i Sæby, var der et stykke tøj, der gemte på en særlig historie.

Danmarks dronning bliver ikke bare hyldet for sin stil herhjemme, det bliver hun også i udlandet. Gang på gang bliver hun af forskellige medier kåret til at være en af verdens bedste klædte kongelige og medier som Tatler og Vogue skriver ofte som hendes forskellige looks.

Dronning Mary og kong Frederik er lige nu i fuld gang med årets sommertogt, hvor de kommer rundt forskellige steder i Danmark. Mandag skød de sommertogtet i gang, og siden har danskerne kunne se Mary i flere forskellige smukke sæt tøj. Da de ankom til Sæby, hvor sommertogtet startede, var Danmarks dronning iført en himmelblå jakke, en hvid skjorte og en lang mørk nederdel. Hun var også iført et par brune stiletter samt et brunt hårbånd. Og der gemmer sig en sød detalje i det sæt tøj.

Genbrug i familien

Dronning Mary er kendt for ofte at vælge kvalitetstøj, som hun kan genbruge gennem mange år. Både hun og dronning Margrethe er gode til at give tingene nyt liv ved at sætte forskellige stykker tøj sammen på forskellige måder, så der ikke hele tiden skal købes nyt.

Ifølge modebloggen UFO no more er Marys flotte blå jakke fra i mandags fra modehuset Prada. Mary har aldrig været bleg for at genbruge sit tøj, men hun er ikke den eneste, som bruger tøjet i hendes garderobe. Det er flere gange set, at hun og hendes to døtre har valgt det samme tøj. Det skete igen i mandags.

For tilbage i 2022 var det prinsesse Josephine, som man kunne se i den fine blå jakke.

Prinsesse Hosephine og dronning Mary har haft samme jakke på.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hun var iført jakke i forbindelse i Vor Frue Kirke, da dronning Margrethes 50-års regeringjubilæums blev fejret. Da prinsessen havde det på, havde hun kombineret den med en hvid skjorte med et smukt mønster. Derudover havde hun stylet den med en knælang lyseblå nederdel og beige ballerinaer, mens håret var holdt i en hestehale.

Dermed har kvinderne i den kongelige familie endnu en gang delt et stykke tøj.

Det er dog ikke kun dronnings Marys tøj, der har vakt opsigt under sommertogtet. Da kongeparret mandag besøgte Råbjerg Mile, var der flere som lagde mærke til, at de valgte at smide skoene og med bare tæer i sandet.

Hvad tænker du om, at den kongelige familie deles om tøjet? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: