Dronning Marys valg til EM-finalen får folk til at snakke

Til stor jubel vandt det danske herrelandshold i håndbold søndag EM. Til den spændende finale i Herning var dronning Mary til stede, og hendes rørende valg har fået kommentarerne til at strømme ind.

Guldkonfetti strømmede ned fra loftet, da Magnus Saugstrup søndag aften kunne løfte trofæet som tegn på, at Danmark havde vundet EM. Sidst vores lille land kunne løfte trofæet var tilbage i 2012, og der var tydelig glæde fra landsholdet over den flotte præstation.

Tusindvis af danskere var mødt frem for at støtte landsholdet under kampen, og en af dem som befandt sig på lægterne var dronning Mary.

Efter kampen hyldede hun EM-vinderne på de sociale medier.

– Tillykke med det flotte EM guld og stort tillykke med, at herrelandsholdet nu kan kalde sig OL, EM og VM guldvindere. Det er en helt fantastisk præstation, skrev dronning Mary i et opslag på Instagram efter kampen.

Dronningen skulle dog ikke kun overvære kampen, hun var bagefter på banen for at være med til at uddele guldmedaljerne. Her kom følelserne fra både spillere og træneren til udtryk, og nu har Dronningens valg på banen fået danskerne til at reagere.

Normalt er der ret faste regler for, hvordan man hilser på medlemmerne af det danske kongehus, men de blev i sejrsjublen lagt til side, og i stedet for det normale håndtryk blev der uddelt kram.

Hylder kram

Selvom der normalt bliver holdt mere på formerne fra Kongehusets side, så var der søndag plads til de store glædesudbrud, og da dronning Mary fik et stort kram af landstræner Nikolaj Jacobsen blev det i den grad gengældt.

Det fine udveksling lagde flere danskere mærke til.

– Elskede din og Nikolajs omfavnelse. Tillykke til hele DK, skriver en, mens det lyder fra en anden:

– Dronning Mary er fantastisk. Skønt at hun giver Nikolaj Jakobsen medaljen og en krammer med ægte stolthed.

– Pragtfuldt at vores Dronning giver Nikolaj Jacobsen en ordentlig krammer.

– Jeg blev rørt da de krammede hinanden. Simpelthen så fantastisk at vi har en dronning der er så jordnær. Stort tillykke til herrelandsholdet med endnu en fantastisk præstation

Dronningens naturlige glæde over sejren blev der også lagt mærke til.

– Mary, du er en ener, så jordnær og kær, og udstråler så meget glæde på vegne af vores super dygtige håndboldherrer. Tænk sig vi har et kongepar, der aldrig er blege for at kramme vores dejlige spillere så oprigtigt og hjerteligt, spillere der giver så meget af dem selv

– Vores dejlige, ærlige, troværdige dronning. Så oprigtigt og varmt et kram og stolthed over spillerne 

– Så skønt at se, hvordan Dronning Mary ikke ønsker at tage noget fra håndboldherrernes fejring. Hun opfordrer Saugstrup til at gå op til de andre og hun forsvinder hurtigt for ikke at tage rampelyset. KLASSE.

Mandag blev landsholdet fejret på Københavns Rådhus. Her var tusindvis af danskere mødt frem for at hylde holdet for den flotte præstation.

Hvad synes du om Marys reaktion til EM-finalen? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: