Efter dronning Margrethe har holdt sin nytårskur, er det væltet ind med reaktioner af to særlige årsager.
Fredag var en stor dag for dronning Margrethe. Selvom hun valgte at abdicere og afgive tronen til sin søn den 14. januar 2024, så er hun stadig en aktiv dame. Den 85-årige kvinde passer stadig sine royale pligter, og fredag holdt hun nytårskur for sine protektioner.
Selvom hun afgav flere protektioner, da hun overlod tronen til sin søn, så har hun beholdt en række protektioner, der betyder noget særligt for hende.
Hun er blandt andet protektor for Scleroseforeningen, ARoS, Gigtforeningen, Rungstedlundfonden og Sagnlandet Lejre. Fredag eftermiddag afholdt Margrethe nytårskur for sine protektioner i Christian IX’s Palæ på Amalienborg. Den dejlige begivenhed har Kongehuset delt en række billeder fra i et opslag på Instagram, og nu er det begyndt at strømme ind med reaktioner fra danskerne af to årsager.
Derfor modtager hun nu ros
Mange danskere er i den grad vilde med at se, at den tidligere regent stadig passer biksen, selvom hun er abdiceret.
– Vores skønne “still going strong” dronning Margrethe, skriver en i kommentarfeltet
– Vores Dronning Margrethe.. en fornøjelse, at se hendes glæde ved denne Nytårskurs for projektioner, skriver en anden.
–Godt at se Dronning Margrethe! Hun var jo altid vores Dronning. Og trods alderen er det vigtigt for hende at passe og mødes med sine protektioner. Det må vi værdsætte. Tusind tak, lyder det et tredje sted.
Men selvom folk er begejstrede over hendes flid og engagement, så er det ikke det eneste sted, hvor Margrethe får rosende ord.
– Dronningen ser simpelthen bare så flot ud. Skønt at se, skriver en, mens det lyder fra en anden:
– Hvor ser Dronningen bare godt ud.
– Virkelig fint sæt tøj til dronningen – er vild med farven!
Mens de store og flotte kjole var fundet frem til kongeparrets nytårskure, så blev Margrethes nytårskur afholdt under mere intime og afslappede forhold. Mængden af deltagere var også en smule mindre end til kongeparrets festlige arrangementer.
Nu hjælpes vi ad med at ønske dronning Margrethe alt det bedste fremover.
LÆS MERE: