
Prinsesse Marie er for en stund tilbage i Danmark, hvor de royale pligter mandag blev passet. Efter nye billeder fra dagen er kommet frem, er der en kommentar, der går igen fra danskerne.
Da Marie Agathe Odile Cavallier mødte prins Joachim, endte det med at blive den helt store kærlighed for dem. Kærligheden blomstrede, og den franske kvinde endte med at forlade sit hjem og følge med prins Joachim til Danmark. Efter brylluppet fik prinsesse Marie og prins Joachim to børn. Dermed blev prinsen far til fire. Men selvom parret i flere år boede i Danmark, så har Joachims karriere fået dem til at flytte udenlands.
Først var de i en periode i Paris, da han i september 2020 startede som forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Paris. Siden fik den danske prins nyt job, og i 2023 flyttede familien til USA. Her startede prins Joachim den 1. september i jobbet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.
Fordi familien nu bor på den anden side af Atlanten, er det ikke så tit, at de er hjemme i Danmark. Men i disse dage er prinsesse Marie i landet, og mandag var hun ude på to officielle opgaver. Billeder fra mandagens oplevelser har fået flere danskere til tasterne.
Tilbage i Danmark
Mandag var prinsessen på besøg hos to organisationer. Først var hun omkring nonprofitorganisationen JunkFood, som bekæmper madspild og sikrer nærende måltider til samfundets mest udsatte. Marie har længe haft madspild som en stor mærkesag, og hun har tidligere medvirket i bogen ‘Mad med respekt’, hvor hun kom med gode råd til at mindske madspild.
Efter at have besøgt JunkFood deltog hun i et arbejdsmøde med Hjernesagen. Kongehuset har delt en række billeder fra dagen på Instagram, og det har fået flere danskere til tasterne. Der er nemlig en ting, som flere har brug for at udtrykke.
– Hvor er det dejligt at Prinsesse Marie er i Danmark, skriver en, mens det lyder fra en anden:
– Sødeste H.K.M.prinsesse Marie gør det så godt.
– Så skønt at se prinsesse Marie i Danmark. Hun er altid nærværende og sympatisk, lyder det fra en tredje.
I kommentarfeltet kan man se, at der er mange som er glade for at se prinsessen i vores lille land igen, og flere giver udtryk for, at de håber hun snart kommer tilbage igen.
Opslaget har også fået opmærksomhed fra familien. De fine billeder fra dagen er blevet liket af grev Nikolai.
Hvor er det dejligt at se prinsesse Marie tilbage i Danmark. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende og resten af den kongelige familie alt det bedste fremover.
LÆS MERE:
- Hofekspert: Nu skal dronning Margrethe nyde sit otium
- Prinsesse Isabella og dronning Margrethe i sødt øjeblik