Efter Royal Run går en kommentar igen

Mandag var der lagt op til den helt store folkefest. Her fandt Royal Run sted, og næsten 100.000 danskere havde taget løbeskoene på for at deltage i festlighederne.

Da kong Frederik i 2018 fyldte 50 år, valgte han at fejre dagen på en helt særlig måde. Han har altid været kendt for at være glad for sport, og som Danmarks konge, ville han selvfølgelig gerne fejre den runde dag sammen med danskerne. Derfor inviterede han til den helt store folkefest med løbet Royal Run. Her kunne folk i landets fem største byer (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København/Frederiksberg) løbe sammen med Frederik, Mary og børnene, og det blev en gigantisk succes. Siden er løbet blevet afholdt hvert år, og det skete også i går.

Her var værtsbyerne Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg, og Kongeparret og alle deres børn var med. Kongehuset lagde i går flere billeder fra dagen på de sociale medier, og her har især et billede vakt opsigt.

Billede af børnene får stor opmærksomhed

Flere af de kongelige var på flere ture rundt omkring i landet. Mens kronprins Christian startede i Viborg, så sluttede han af i København. Kong Frederik var omkring både Ribe og landets hovedstad. Familiens tre yngste medlemmer stillede op til et billede sammen, hvor de takkede for al opbakningen til løbet. Det billede har fået reaktionerne til at vælte ind. Både fordi folk er vilde med selve billedet af trekløveret, men også de unge medlemmer af kongefamilien kan inspirere andre unge til at bevæge sig.

– Sikken inspiration de unge kongelige børn er til alle andre unge mennesker, lyder det fra en, mens en anden siger:

– Wouw smukke unge mennesker. Dejligt I har løbet sammen i dag. Det skaber motivation hos de unge.

Men derudover er der en ting, der går igen i kommentarfeltet. Mange folk har nemlig ude på ruten lagt mærke til, hvor de royale søskende har det med hinanden.

– Tak for jeres gode inspiration til alle andre unge mennesker. Især er det dejligt at se, hvor kærligt et sammenhold, I har som søskende. Tusind tak for jer, skriver en, mens det lyder fra en anden.

– Skønt at se hvordan I søskende trøstede prinsesse Josephine, da hun kom i mål efter 10 km i København.

Flere steder i kommentarfelt bliver familiens – og især de fire søskendes – sammenhold hyldet.

Hvad synes du om Royal Run? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

LÆS MERE: