Marius Borg Høiby har truffet en opsigtsvækkende beslutning, som en ekspert undrer sig meget over.
Marius Borg Høiby har besluttet at udskifte sine forsvarere forud for sin ankesag. Hans beslutning om at gøre dette er blevet mødt med undren i Norge.
Dronning Mette-Marits søn har besluttet at tage afsked med advokaterne Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, der forsvarede ham i byretten.
I stedet har han ladet opgaven med at forsvare ham i landsretten overgå til Alexander Greaker og Daniel Storrvik føre hans sag.
Ifølge kommentator Eva Stenbro løber han en markant risiko med den beslutning. Det skriver hun i et debatindlæg i Nettavisen.
Vækker undren
I hendes debatindlæg peger hun især på to ting, der får hende til at undre sig. For det første mener hun, at de hidtidige forsvarere har løst opgaven på fremragende vis.
Hvad hun dog anser for at være af større betydning, er tiden. De to nye advokater har nemlig kun fire måneder til at sætte sig ind i det, Stenbro beskriver som en omfattende og kompliceret sag.
Ankesagen skal efter planen sættes i gang i februar næste år, og forberedelsen til sagen skal selvsagt foregå sideløbende med deres øvrige sager og hen over julen, hvor de formentlig holder fri.
“Marius Borg Høiby har truffet dårlige valg før. Det er på mange måder derfor, han er endt, hvor han er. Det store spørgsmål er derfor, om det er et dårligt valg at skifte forsvarsadvokat så tæt på appelsagen,” skriver Stenbro.
Dømt i sommer
Høibys dag blev i starten af sommeren behandlet ved byretten i Oslo, hvor han blev idømt en dom på fire års fængsel for overgreb og vold mod flere kvinder.
Han blev i denne forbindelse kendt skyldig i to voldtægter, mishandling i nære relationer, vold og flere brud på et tilhold. Den norske popprins har dog hele vejen nægtet sig skyldig i de mest alvorlige punkter, hvorfor han også med det samme ankede dommen.
Han er i dag ‘fængslet’ på familiens gods, Skaugum, hvor han afsoner med fodlænke efter flere forgæves forsøg på løsladelse. De nye forsvarere har allerede meddelt, at de vil føre nye vidner og beviser og gå efter frifindelse for de alvorligste anklager.