
Grev Nikolai har delt billeder fra en ekstravagant aften, og en særlig ting har fanget danskernes opmærksomhed.
Københavns Glyptotek lagde for nylig marmorhaller til en af de aftener, hvor mode og kultur smeltede sammen.
Blandt gæsterne var Grev Nikolai, der på sin Instagram har delt en række billeder fra middagen, som Vogue og Royal Copenhagen stod bag.
I et elegant gråt jakkesæt poserer den unge grev i museets stemningsfulde rammer.
I opslaget skriver han:
–inviteret – fra en skøn aften med Vogue og Royal Copenhagen.
Men det er ikke de stilfulde solobilleder, der har fået folk til tasterne.
På et af billederne ses Nikolai med armen om sin kæreste, Benedikte Thoustrup. Og det er netop dette øjeblik, som har sat gang i kommentarsporet.
Kærligheden i fokus
En af Grev Nikolais 176.000 følgere på Instagram skriver:
– Danmarks smukkeste par Bare wow, står der i kommentarsporet, mens en anden tilføjer:
– Smukke unge mennesker.
Parret mødte hinanden under skoletiden på Herlufsholm, og forholdet har stået stærkt lige siden.
Turtelduerne har tidligere været på udveksling i Australien, og landet ’Down under’ har fået et særligt plads i deres hjerter.
At se greven i modeverdenen var ikke noget, mange havde forudset. I 2018 overraskede han ved at springe ud som model og skrev kontrakt med Scoop Models.
Samme år debuterede han på catwalken for Burberry under London Fashion Week.
Dengang kaldte han det selv et studiejob, men fem år senere arbejder han stadig i branchen, og invitationen fra Vogue understreger, at han for længst har sat sit aftryk i modeverdenen.
25-årig Grev Nikolai er søn af prins Joachim og grevinde Alexandra.
Du kan se de skønne fotos herunder:
LÆS MERE:
- Nyt billede af grev Nikolai får folk til at juble
- Grev Nikolais søde besked til Felix på fødselsdagen