En ny regel udvider mulighederne for at afløse Norges regent, men den kommer først til at træde i kraft fra næste generation.
Stortinget, som er Norges pendant til Folketinget, har godkendt en ændring af den norske grundlov, som ændrer, hvem der kan træde til som regent.
Beslutningen kommer dog kun til at vedrøre fremtidige medlemmer af kongefamilien. Den får derfor ikke direkte betydning for kronprinsesse Ingrid Alexandras mulighed for selv at varetage rollen, men alligevel rammer den hende indirekte.
Ordningen får nemlig i stedet betydning for hendes førstefødte barn, når barnet bliver myndigt.
Regeringen måtte træde til
Norge har tidligere haft et problem med at finde en afløser, hvis både kongen og tronfølgeren har været forhindrede i at bestride rollen som regent.
Da kong Harald var konge, og nuværende kong Haakon var kronprins, kunne Ingrid Alexandra for eksempel ikke overtage opgaven, selvom begge var syge eller opholdt sig uden for landet.
I sådanne tilfælde var det regeringen, der måtte varetage regentfunktionen. Grundloven gav ikke prinsessen adgang til at påtage sig rollen, skriver BILLED-BLADET.
Efter kong Haralds død er forholdene i kongehuset anderledes, men reglen handler fortsat om, hvem der kan træde til fremover.
Alle stemte for ændringen
I et opslag på det sociale medie Instagram oplyser Stortinget, at ændringen giver en tronfølgers førstefødte adgang til at fungere som regent.
Det vil sige, at Ingrid Alexandras ældste barn som myndig vil kunne afløse enten kong Haakon eller sin mor, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.
Fremgangsmåden kræver, at et forslag bliver fremsat i én valgperiode og først vedtaget i den næste.
“På denne måde har befolkningen mulighed for at påvirke Grundloven gennem stortingsvalget,” forklarer Stortinget på Instagram.
Derudover skal mindst to tredjedele af medlemmerne stemme for. Ifølge kongehuseksperten Trond Norén Isakesen støttede alle 167 stortingsmedlemmer ændringen.
