Kong Charles kæmper mod kræftsygdom: Nu er der trist nyt

I februar 2024 kom det frem, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft. Nu kommer insider med forfærdelig afsløring.

Det har været noget af en rutsjebanetur for britiske kong Charles, og ifølge flere medier er den slet ikke slut endnu.

Det hele begyndte i 2022, da han i en alder af 73 år blev den ældste person til at overtage den britiske trone.

Tilbage i januar 2024 blev det så meldt ud, at kongen skulle til undersøgelse for en forstørret prostata.

Han blev efterfølgende udskrevet igen, men i februar kom så den besked, som de fleste frygtede.

– Under Kongens nylige hospitalsbehandling for godartet prostataforstørrelse blev der konstateret et andet bekymrende forhold. Efterfølgende diagnostiske tests har identificeret en form for kræft, lød det fra kongehuset.

– Hans Majestæt har i dag påbegyndt et program med regelmæssige behandlinger, og i den periode har lægerne rådet ham til at udskyde offentlige opgaver. I hele denne periode vil Hans Majestæt fortsætte med at udføre statslige forretninger og officielt papirarbejde som sædvanligt.

Kong Charles kom herefter i behandling, der blandt andet blev sat i bero under en tur til Australian i efteråret.

I løbet af vinteren blev det bekræftet, at behandlingen ville fortsætte ind i 2025.

Den seneste melding om kongens helbred er nu kommet, og den er desværre yderst trist.

Kræften er uhelbredelig

Ifølge Camilla Tominey har flere kilder med forbindelse til det britiske kongehus fortalte hende, at kræften er uhelbredelig.

Det skriver The Telegraph.

– Snakken går nu på, at han måske dør “med” kræft, men ikke “af” kræft efter et strengt behandlingsprogram.

Ifølge Camilla er der derfor foreløbige planer om kongens 80-års fødselsdag i 2028 i forventning om, at man kan holde kræften i skak.

Ligeledes hævder hun også, at det også er grundet hans helbred, at Charles aldrig kommer til at flytte ind i Buckingham Palace. I stedet bor han i Clarence House.

Den triste melding kommer ikke længe efter, at prins Harry i et interview med BBC udtalte, at han ikke ved, hvor meget tid hans far har tilbage at leve i.

Udover kong Charles så blev prinsesse Kate også diagnosticeret med kræft i 2024. I 2025 meddelte hun selv, at hun var i remission.

Hvor er det trist at høre. Vi sender de varmeste tanker til kong Charles.

LÆS MERE:

° Derfor må kong Charles ikke deltage i pavens begravelse

° Kong Charles ‘i tårer’ efter følelsesladet samtale med prinsesse Anne