Dronning Mary er centrum for en række opsigtsvækkende påstande fra en kongehusekspert, som dog ikke er dokumenteret.
Den spanske forfatter og kongehusekspert Pilar Eyre har flere gange denne uge vakt opsigt, hvilket først og fremmest skete, da hun fremsatte en ret hård kritik af kong Frederik i en klumme hos magasinet Lecturas.
I samme klumme retter hun dog også noget af sin opmærksomhed mod dronning Mary og fremsætter i denne forbindelse en række påstande om hendes udseende og mulige kosmetiske indgreb.
B.T. har dog fået oplyst, at det danske kongehus ikke ønsker at kommentere oplysningerne.
Fremsætter påstande
Pilar Eyre har dog ikke kun fokus på de potentielle kosmetiske operationer, da hun også beskriver Mary positivt og blandt andet skriver, at hun i stigende grad fremstår med en dronnings udstråling.
Hun fremhæver desuden dronningens figur, men hævder samtidig, at dele af hendes udseende skulle være et resultat af både behandlinger og operationer.
“For et par år siden fik hun opereret sine fremtrædende ører og lavet tandfacaderne, hvilket resulterede i et blændende smil,” skriver Pilar Eyre.
Det er dog værd at nævne, at påstanden ikke er ledsaget af nogen form for offentlig dokumentation, og der har heller ikke tidligere været oplysninger fremme om sådanne indgreb.
Kongehuset vil ikke kommentere
Den spanske kongehusekspert går endda så langt til at hævde, at dronning Mary også skulle have fået kosmetisk behandling i ansigtet.
“Hun har fået Botox i panden for at udjævne øjenbrynene og blødgøre sit udtryk,” lyder det i klummen
Kongehuset har – som nævnt tidligere – ikke ønsket at forholde sig til påstandene, da B.T. bad om en kommentar til oplysningerne fra Pilar Eyre.