Kronprins Christian afløser dronning Margrethe

Kongehuset har været tvunget til at ændre planer for en af sommerens mest ventede begivenheder.

Dronning Margrethe skulle efter planen have indviet den nye Storstrømsbro lørdag den 6. juni, men kongehuset meddeler nu, at hun ikke vil være i stand til at deltage.

I stedet overtager kronprins Christian opgaven fra sin bedstemor, skriver HER&NU.

Broen, der forbinder Sjælland og Falster, er opkaldt efter dronningen og bærer navnet Dronning Margrethe II’s Bro.

Restitution efter indgreb

Årsagen til fraværet er et behov for fortsat hvile efter to medicinske indgreb, lyder det fra det danske kongehus.

“Hendes Majestæt skal, som tidligere meldt ud, bruge den kommende tid på at restituere efter først at have fået foretaget en ballonudvidelse og kort efter et mindre indgreb for at afhjælpe en blodansamling i hoften efter et fald,” skriver Kongehuset.

Kongehuset oplyser i samme ombæring, at dronning Margrethe befinder sig på Fredensborg og har det godt.

Christian træder til

Kronprins Christian, der for tiden er militærtjeneste, har fået til opgave at repræsentere kongehuset ved lørdagens fejring i dronningens sted.

Kongehuset oplyser, at dronningens øvrige planlagte forpligtelser løbende vil blive vurderet i lyset af hendes fortsatte behov for at tage tingene i et roligt tempo.