
Den unge kronprins tog en beslutning, der fik folk til at spærre øjnene op. Nu hyldes han for det.
Siden kronprins Christian fyldte 18 år har hans liv budt på flere store oplevelser. Fødselsdagen fandt sted den 15. oktober 2023, og der gik ikke længe, inden de store oplevelser begyndte at vælte ind. Få måneder efter fødselsdagen blev han i januar kronprins, da hans farmor dronning Margrethe trådte tilbage. Den 24. juni blev han student, og efter en velfortjent sommerferie drog han mod nye oplevelser i Afrika den efterfølgende september.
Her var han på et længerevarende ophold i det østlige Afrika, hvor han indgik i den daglige drift af to farme. Da han vendte tilbage til Danmark, ventede endnu en stor oplevelse ham. Den 3. februar startede han som værnepligtig ved Gardehusarregimentet i Slagelse. Tiden i militæret har på ingen måde afskrækket den unge kronprins, for tidligere i år blev det meldt ud, at han fortsætter i militæret. Han starter til august på uddannelsen til løjtnant.
Men det er en mere festlig begivenhed, der lige nu får ham hyldet.
Kronprins Christian hyldes
Da daværende prins Christian fyldte 18 år, blev unge fra hele landet inviteret med til fest. Fødselsdagen blev fejret med et stort gallataffel, hvor der både var musik ved den kongelige livgarde og samt en koncert med Benjamin Hav & Familien.
Festen var ikke bare fantastisk for kronprins Christian, men det var den i den grad også for alle de unge mennesker, der var blevet inviteret med til bal på slottet.
Nu har de unge mennesker valgt at takke Kronprinsen på en helt særlig måde. De har nemlig lavet en takkebog. Den fik han i går overrakt af tre repræsentanter for de unge. Det skriver Kongehuset på Instagram, hvor der er blevet delt et par billeder fra dagen.
– Bogen, som de unge selv har taget initiativ til at samle og redigere, rummer personlige takkebreve og refleksioner over festen og er blevet til i fællesskab over det seneste år, skriver Kongehuset.
Bogen blev overrakt i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Her blev Viktor Reinholdt Petersen, Viktor Hernvig Ankersen og Lucia Julie Lindbæk Roslund budt på et glas sparkling tea og kransekage.
Hvor er det bare fint gjort. Nu hjælpes vi ad med at ønske kronprins Christian alt det bedste fremover.