
Mandag blev kong Frederiks 57-års fødselsdag fejret på Amalienborg Slot, og nu har kongehuset delt en række private billeder fra festlighederne.
Det var en festlig dag, da kong Frederik mandag kunne fejre sin 57-års fødselsdag ved at blive hyldet på balkonen på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg Slot sammen med resten af sin familie.
Her var hele kongefamilien mødt op for at fejre regenten. Dermed var både prinsesse Isabella, dronning Margrethe, prins Vincent, prinsesse Josephine og dronning Mary tilstede.
Efterfølgende har kongehuset delt nogle herlige billeder fra kulissen, hvor man kan se kongefamilien i nogle afslappede øjeblikke både imens og før, de stiller sig ud på balkonen ifølge Se og Hør.
Kong Frederik blev fejret
Der er blandt andet taget et billede af kongefamilien set bagfra, hvor man kan se, at prinsesse Josephine kæler med familiens hund. Dronning Margrethe taler både med kong Frederik og prins Vincent.
Se opslaget herunder eller klik her.
“Da klokken slog 12:00, trådte dagens fødselar, Hans Majestæt Kongen, frem på balkonen på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og vinkede til de mange fremmødte på slotspladsen sammen med sin familie.”, skriver kongehuset.
“Det er en gammel tradition, at regenten fejres på sin fødselsdag med en balkonscene i forbindelse med det store vagtskifte – således også i dag på Kongens 57-års dag.”, lyder det videre.
Hunden overraskede
I første omgang trådte kong Frederik ud på balkonen alene, hvorefter resten af den kongelige familie sluttede sig til ham. Desuden kiggede familiens border collie også ud på balkonen til stor morskab for de forsamlede og hele kongefamilien.
At hunden dukkede op på balkonen, har trukket overskrifter i udlandet, hvor norsk Se og Hør skriver: “De troede, at der ville være 12 ben, men pludselig var der 16, da en uventet gæst dukkede op.”
At hunden Coco var med bliver også beskrevet i Vanitatis, norsk Se og Hør og Svensk Damtidning. Vanitatis skriver, at “den lille hund fangede alles opmærksomhed, og de overøste hende med kærlighed på balkonen.”
Hundene “stjal showet”
Desuden skriver Svensk Damtidning, at hunden “stjal hele showet på et øjeblik”. Kongefamilien har to border collier, der er kaldt Coco og Grace, og det er tydeligt, at de er lidt af nogle kæledægger.
Anden gang kong Frederik trådte ud på balkonen, var han i selskab med sin hustru. Tredje gang var han flankeret af sine to døtre, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.
Hvor ligner det bare, at kongefamilien havde en festlig dag – hvor er det skønt at se!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!