Opslag afslører: Nu er det snart slut for dronning Margrethe

Et opslag afslører, at dronning Margrethes maritime sommeroplevelse på Kongeskibet Dannebrog snart er ved at være slut.

Dronning Margrethe har i denne uge tilbragt tid på havet ombord på det famøse Kongeskibet Dannebrog, men togtet ser nu ud til at nærme sig sin ende.

Kongehuset meldte tidligere på ugen ud, at den tidligere regent befandt sig på det, der blev betegnet som en ‘uofficiel sejlads i de danske farvande’.

Det er naturligvis kong Frederik, der har stillet skibet til rådighed for sin mor i denne periode.

Under sejladsen passerede dronningen blandt andet Dronning Margrethe II’s Bro, som forbinder Storstrømmen.

Dermed fik hun også endelig mulighed for at opleve den bro, der bærer hendes eget navn, og som hun tidligere måtte melde afbud til ved indvielsen på grund af helbredsmæssige årsager.

Rundtur i danske farvande

Torsdag befandt dronningen sig i Nyborg, hvor Kongeskibet Dannebrog lagde til under sejladsen.

Ifølge skibssporingstjenesten Vesselfinder er fartøjet siden sejlet videre og har nu lagt til i Aarhus.

Det står dog ikke klart, om dronning Margrethe fortsat befinder sig ombord under opholdet i den jyske by. Det skriver Billed-Bladet.

Kurs mod Sønderborg

Turistorganisationen Destination Sønderjylland har i et opslag på Facebook meldt offentligt ud, at Kongeskibet Dannebrog lørdag den 4. juli klokken 10 kommer til at lægge til ved Slotskajen i Sønderborg.

Her forventes skibet at blive liggende frem til den 27. juli, ifølge opslaget.

Det fremgår dog ikke, hvorvidt der vil være kongelige om bord, når skibet ankommer til Sønderborg i løbet af lørdagen.

Det vil sige, at det fortsat er uvist, hvorvidt dronningens private sommertogt reelt set allerede er afsluttet, eller om Sønderborg kommer til at være rejsens sidste destination.

 

Læs mere om...