Prinsesse Marie åbner op om frygt: “Det er forfærdeligt”

Prinsesse Marie fortæller nu om en frygt, som de færreste mennesker ved, hun lider af.

Prinsesse Marie har flere gange været i medierne den sidste uges tid. Både fordi hun fyldte 50 år den 6. februar, men også fordi hun i sidste uge bekræftede, at hun og resten af familien vender tilbage til Danmark.

Sammen med prins Joachim er hun forældre til børnene grev Henrik og komtesse Athena. Familien har de sidste år boet i henholdsvis Frankrig og USA, men fra næste år skulle de igen have adresse i Danmark.

Normalt hører man mest om de kongelige, når de er ude til officielle begivenheder eller der sker store ting i deres private liv. I forbindelse med prinsessens fødselsdag har hun overfor Billed-Bladet åbnet op om en frygt, som de færreste kender til.

Afslører sin frygt

Selvom prins Joachim og resten af familien bor i USA for tiden, så er de flere gange om året hjemme i Danmark. De var blandt andet hjemme på juleferie i Danmark, hvor de var tilbage i deres hus i Vedbæk. Her fik de blandt andet taget nye billeder til til at markere Maries 50-års fødselsdag.

Familiens medlemmer har flere gange taget flyveturen over Atlanten, men det er ikke noget, som prinsesse Marie er vild med. I forbindelse med milepælen har hun i et interview afskøret, at hun lider af flyskræk.

Her spørger Billed-Bladet hende svare på spørgsmålet:

De færreste ved om mig, at jeg …

– … er bange for at flyve. Ja, virkelig bange. Jeg har flyskræk. Det er forfærdeligt, fortæller hun til ugebladet.

Siden prinsessen lider af flyskræk, så kan det derfor tænkes, at hun ser frem til at slippe for turen mellem USA og Danmark, når familien flytter tilbage til Danmark.

Familien flyttede til Washington, D.C. i sommeren 2023. Inden da boede de i Paris i forbindelse med prins Joachims studie og sidenhen arbejde.

Nu hjælpes vi ad med at ønske prinsesse Marie og resten af familien alt det bedste fremover.

LÆS MERE: