Prinsesse Marie misser prins Joachims fødselsdag

Prinsesse Marie er for en kort stund tilbage i Danmark, og her satte hun nogle ord på, hvordan det er at undvære familien så længe.

Det er en ganske særlig uge for prinsesse Marie, for hun gæstede nemlig Danmark 2. og 3. juni, hvor hun tirsdag eftermiddag deltog i lanceringen af Copenhagen Cooking 2025.

Det foregik på Den Franske Ambassade i København. Her holdt Hendes Kongelige Højhed en lille tale for de fremmødte omkring madlavning.

Efterfølgende nød hun at mingle blandt gæsterne. Der var mange, der var glade for at se prinsesse Marie, der altså til daglig bor i USA med sin mand og sine børn.

Prinsessen var ærgerlig

Da prinsesse Marie forlod Den Franske Ambassade blev der tid til at stille et par hurtige spørgsmål til hende. Her uddybede hun, hvordan det er at være tilbage i Danmark for en kort bemærkning.

– Det er dejligt at være tilbage på arbejde i Danmark. Jeg elsker at være i Danmark. Det er lidt ærgerligt, at jeg ikke kan være sammen med min mand på hans fødselsdag!, erkendte Hendes Kongelige Højhed.

Prins Joachim har som bekendt fødselsdag den 7. juni, men hans franske hustru forklarer, at hun har måtte vælge mellem sin mand og sin far i år, da sidstnævnte fylder 80 år.

– Så jeg har lige været hos ham, så nu er det sådan, men han skal nok klare det, understreger prinsesse Marie.

Børnene blev hjemme

Samtidig har Hendes Kongelige Højhed også måtte lade børnene, grev Henrik og komtesse Athena, blive hjemme, da de ikke har så megen fritid og ferie lige nu, forklarer hun.

Børnene studerer lige nu og har mange eksamener, så der har simpelthen ikke været plads til, at de kunne rejse med deres mor.

– Så de er ikke hjemme med mig. Jeg er helt alene! Eller ikke helt alene…, lyder det fra Hendes Kongelige Højhed.

Prinsessen har nydt arbejdet

Er der noget, de særligt kan lide at spise, når de er i Danmark?

– Jeg elsker at spise så mange ting, så det kan jeg ikke gå i dybden med, lød det fra prinsessen.

Imens hun har været i Danmark har prinsesse Marie sat fokus på JunkFood, Copenhagen Cooking Festival samt Hjernesagen.

– Det er nogle vigtige sager for mig, så det er altid meget interessant og inspirerende og arbejde for mine protektioner, understreger Hendes Kongelige Højhed.

Hvor er det skønt, at prinsesse Marie var tilbage i Danmark – hun gør det så godt!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: