Aftenen skulle vise sig at blive særligt følelsesladet for prinsesse Märtha Louise, da hun overværede sin datters særlige hyldest.
Det var en rørt prinsesse Märtha Louise, der lørdag fik mulighed for at se datteren Leah Behn danse til minde om sin far i Norges svar på ‘Vild med dans’.
Programmet hedder ‘Skal vi danse’, og lørdagens udgave af det populære program endte med at gøre et stort indtryk på både deltagere, tilskuerne i salen og de mange tv-seere.
Og en central del af dette var den 21-årige Leah Behn, der er prinsessens mellemste datter, der dansede med Andreas som partner.
Dansede for afdød far
Aftenens tema var ‘Øjeblik’, og deltagerne havde fået til opgave at skildre en tung og privat oplevelse fra deres liv med deres dans.
Det medførte, at Leah Behn besluttede sig for at dedikere sin dans til faderen Ari Behn, der døde ved selvmord den 25. december 2019.
Prinsesse Märtha Louise og storesøsteren Maud fulgte med fra tilskuerpladserne, og den norske prinsesse havde synligt svært ved at holde tårerne tilbage, skriver BILLED-BLADET.
39 point fra dommerne
Parret leverede et moderne og følelsesladet nummer til Ramóns ‘Jeg elsker dig, men’, som der også blevet taget godt imod hos dommerne.
“Tårerne triller. Du bruger kroppen til at udtrykke det stærke budskab, og det går rent hjem,” sagde et medlem af dommerpanelet ifølge norske SE og HØR.
Dansen gav parret 39 point.