Torsdag meddelte den danske konge, at han i februar tager til Grønland. Nu strømmer det ind med reaktioner ovenpå hans beslutning.
De sidste par uger har Grønland i den grad været i fokus. Det sker efter den amerikanske præsident Donald Trump har gentaget sit ønske om at overtage Grønland.
Usikkerheden har kong Frederik selvfølgelig også lagt mærke til, og selvom den danske konge længe har holdt sig ude af situationen, så har han nu valgt at tage til Grønland.
– Hans Majestæt Kongen tager til Grønland den 18.-20. februar 2026. Det forventes, at Kongen ankommer til Grønlands hovedstad Nuuk i løbet af onsdag den 18. februar, lød det fra Kongehuset i en pressemeddelelse torsdag.
Taler om situationen
Kongen var senest i Grønland i april sidste år. Det besøg kom også i en periode, hvor Donald Trump flere gange udtrykte sit ønske om at overtage kontrollen med Grønland.
På et pressemøde torsdag under statsbesøget i Litauen åbnede den danske konge op om situationen i Grønland.
– Vi føler meget med det grønlandske folk, og det har berørt os meget, hvad der foregår i Grønland i de seneste uger, lød det fra kong Frederik på pressemødet ifølge TV 2.
Efter Kongens kommende tur til Grønland blev offentliggjort, er det strømmet ind med reaktioner på de sociale medier.
Jubler over hans beslutning
Der er ingen tvivl om, at beslutningen om Grønland vækker jubel hos mange danskere.
I kommentarfeltet flyder det over med tilkendegivelser om, hvor vigtigt Frederiks beslutning om at vise sin støtte til Grønland er.
– Sådan utrolig vigtigt besøg, skriver en, mens det fra en anden lyder:
– Hvor er det godt at vores Konge prøver at skabe tryghed og vise nærvær i sit Kongerige i en virkelig forfærdelig og forvirrende tid.
– Så vigtigt at grønlænderne mærker så meget opbakning som muligt.
– Vores seje konge med hjerte for Grønland
– Stort tak til Kongen, han er fantastisk for Danmark og Rigsfællesskabet
– Dette besøg er i høj grad forbundet med megen symbolik, så meget som Kongen nu kan gøre i sin position. Men der er helt rigtigt vise, hvem der står bag det grønlandske folk.
Hvad tænker du om Kongens beslutning om at tage til Grønland? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Kong Frederik omtaler særlig person fra barndommen
- Detalje ved kong Frederik fanger folks opmærksomhed