Buckingham Palace har nu endegyldigt lukket ned for rygterne om, at prins Harry skal overnatte på slottet under besøg i England.
Rygter om prins Harrys kommende ophold i sit hjemland har verseret i medier verden over siden mandag morgen.
Ifølge disse rygter skulle prinsen have takket ja til at bo på Buckingham Palace under sit besøg.
Besøget finder sted i denne uge, hvor prins Harry for første gang i en længere periode vender tilbage til England.
Afviser rygterne
Buckingham Palace har nu officielt afvist påstandene om, at det er planen, at prins Harry kommer til at indlogere sig på slottet i løbet af opholdet.
Det oplyser det britiske medie Sky News.
Det vil sige, at det også fortsat er uklart, hvor prins Harry rent faktisk kommer til at opholde sig under sit besøg i landet.
Rejser uden sin familie
Under besøget kommer prins Harry desuden ikke til at have selskab af sin hustru, Meghan Markle, og heller ikke af parrets børn.
Han rejser således alene til London i forbindelse med opholdet, selvom der tidligere har været forlydende om, at hele familien skulle med.