En særlig nærkontakt med sin hjemstanvs fauna fik torsdag dronning Mary til at spærre øjnene helt op. Den oplevelse skyndte kong Frederik sig at fotografere.
Kongeparret er i deres australske statsbesøg kommet til dronning Marys fødeø, Tasmanien.
Der er lagt op til den helt store genforening, hvor Mary ikke blot får mulighed for at være tilbage på øen, hvor hun voksede op, men hun får også mulighed for at se sin familie, da flere af familiemedlemmerne stadig bor på øen.
Torsdag var der lagt store planer for kongeparrets besøg på øen. Her blev de budt velkommen af Tasmaniens guvernør Barbara Baker. En del af velkomsten bestod af en traditionel røgceremoni ledet af en repræsentant for Aboriginal-folket.
Torsdagens program involverede blandet andet besøg ved Alum Cliffs Marine Reserve, ved skibsværftet Incat, The Agrarian Kitchen og kunstmuseet MONA.
Efter besøget på kunstmuseet ventede der parret en kort byvandring gennem Hunter Street. Her var mange lokale beboere mødt frem for at hilse på.
Hobart er ti timer foran Danmark, så meget af torsdagens program har parret allerede været igennem. Dagen slutter med en statsreception, som samtidigt markerer afslutningen på kongeparrets statsbesøg i Australien.
Da parret sejlede ud med et marint forskerhold fra Institute for Marine and Antarctic Studies (IMAS) for at besøge Alum Cliffs Marine Reserve, fandt en oplevelse sted, der fik Danmarks konge til at finde telefonen frem og filme sin hustru.
Hev kameraet frem
I Hobart er befolkningen yderst stolte af “deres dronning”. Som helt almindelig dansker bliver man omtalt som familie på grund af Mary, men den helt samme varme velkomst fik hun ikke af den lokale fauna.
Besøget skulle sætte fokus på Tasmaniens biodiversitet og på klimaforandringernes konsekvenser for marine økosystemer, og universitetet har delt en række billeder fra besøget på Instagram.
Her kan man se, at parret interesseret følger med i oplevelsen, men der er især et billede, som skiller sig ud.
Det er andet billede i opslaget på Instagram, at man kan se dronning Mary med en grimasse, som vi sjældent ser den ellers cool kvinde i.
Hun har nemlig fået en hummer i hånden, og den får hende til at lave en grimasse, som man slændent ser hos den danske dronning. Den oplevelse var Frederik grinende hurtig til at fange med kameraet.
Havde du også fundet kameraet frem, hvis du var kong Frederik? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Dette har Australien ændret hos dronning Mary
- Særlig gæst holdt øje med kong Frederik og dronning Mary