Sarah Ferguson hylder dronning Elizabeth

I går var det tre år siden, at dronning Elizabeth gik bort. I den forbindelse har hendes tidligere svigerdatter Sarah Ferguson hyldet hende på den fineste vis.

Da dronning Elizabeth II blev født, lå det ikke i kortene, at hun skulle ende som regent. Men da Edward VIII valgte at abdicere, så endte hendes far som den britiske konge. Dermed var vejen banet for, at hun skulle ende som en af de mest legendariske monarker i verden. Hun endte med at sidde på kronen i over 70 år.

Hun blev kronet den 2. juni 1953 og sad som overhovedet for det britiske kongehus frem til sin død den 8. september 2022.

Gennem sin lange tid som overhoved for det britiske kongehus kom hun rundt til mennesker over hele kloden. Men det var ikke kun mennesker i sit kongerige, som hun gjorde et evigt indtryk på.

Gennem sit ægteskab med prins Philip fik hun fire børn, og familien er kun vokset med svigerbørn, børnebørn og oldebørn. En af dem som i en årrække var en del af familien var Sarah Ferguson. Hun blev i 1986 gift med prins Andrew. Men selvom parret blev skilt i 1996, så bevarede hun et nært forhold til sin tidligere svigermor. Faktisk var det så nært, at da dronning Elizabeth gik bort, så arvede Sarah Ferguson noget ganske særligt.

Stod hendes hjerte nært

Gennem sit liv var dronning Elizabeth kendt for sin kærlighed til sine hunde. Hendes corgi-hunde var næsten lige så legendariske som hun selv var. Så da hun gik bort, var det selvfølgelig vigtigt, at der blev passet godt på de to hunde Muick og Sandy.

Den vigtige opgave blev pålagt Sarah Ferguson, og siden har hun flere gange delt billeder af sig selv på Instagram sammen med de royale hunde. Senest for en uge siden, da der var international hundedag.

Da det i går var tre år siden, at dronning Elizabeth døde, besluttede Sarah at hylde hende med et rørende opslag på Instagram.

Her kan man se de to hunde, Muick og Sandy, kigge ind i kameraet, mens det britiske flag ses i baggrunden.

– I dag er det tre år siden, at Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II gik bort. Hendes Majestæt vil altid være elsket, savnet og aldrig glemt. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på den venlighed, hun viste mig i gode og dårlige tider, skriver Sarah Ferguson på Instagram og fortsætter:

– Det er en ære at passe Hendes Majestæts elskede corgi-hunde, og det minder mig hver dag om de stunder, vi delte sammen.

LÆS MERE: