Prinsesse Ingrid Alexandra går ind i en ny og mere alvorlig hverdag efter den store krise i den norske kongefamilie.
Det seneste år har prinsesse Ingrid Alexandra opholdt sig i Sydney, hvilket er mere end 16.000 kilometer væk fra det norske kongehus.
En række opsigtsvækkende hændelser i kongefamilien har dog medført, at den 22-årige prinsesse nu skal vænne sig til en helt anden hverdag.
Det er en del tidligere, end hun selv havde ventet, lyder vurderingen fra kongehuseksperter til Dagbladet.
Stor krise i kongefamilien
Perioden i Australien siden august 2025 har budt på en meget markant uro i kongefamilien.
Kronprinsesse Mette-Marit er gentagne gange blevet bragt op i medierne i forbindelse med Epstein-sagen.
Hertil er hendes søn, Marius Borg Høiby, blevet dømt for vold mod en tidligere kæreste samt to voldtægter og har fået fire års fængsel. Kronprinsessen har desuden fået en ny lunge efter en forværring af sin sygdom.
I begyndelsen af juni vendte prinsesse Ingrid Alexandra hjem, da Mette-Marit blev indlagt på et hospital i Oslo.
Nyt liv venter
Siden er det blevet bekræftet, at hun til august genoptager sine studier i Oslo, men hendes liv går samtidig i en helt anden retning.
“At leve et så offentligt liv – når stormen er værst omkring din familie – er selvfølgelig smertefuldt og hårdt. Derudover forventes det, at du bare smiler og udfører dine opgaver på den bedst mulige måde,” siger kongehusekspert Caroline Vagle fra SE og HØR til Dagbladet.
Avisens egen ekspert, Sigrid Hvidsten, anser det for at være uomgængeligt, at prinsessen fremover fylder mere i kongehuset. Baggrunden er både morens sygdom og at kong Harald også er svækket helbredsmæssigt.
“Det, der burde have været de år i hendes liv, hvor hun nok kunne føle mest frihed, er nu præget af seriøsitet og mere ansvar,” siger Caroline Vagle.