At leve længe og bevare et godt helbred er ikke noget, man skal tage for givet.
Men en svær ting, som mange af disse mennesker kommer til at opleve, er, at de mister deres partner og store kærlighed.
Tanken om at bo alene i mange år er skræmmende for mange, og derfor er denne kærlighedshistorie så opløftende og inspirerende.
Phyllis Cook, mødte nemlig sin nye kærlighed på det plejehjem, hun flyttede ind på, da hun passerede de 100, og selvom hun efterhånden er en ældre dame, så spirer kærligheden stadig.
Phyllis og John Cooks ægteskab er et bevis på, at man aldrig bliver for gammel til at blive forelsket i nogen. De mødtes for første gang i 2019, da Phyllis var 102 år gammel og John 100 år.
Blev forelsket på plejehjemmet
Det var et rent tilfælde, at de to flyttede ind på samme plejehjem i Ohio, USA, og der sagde det hurtigt klik for dem.
– For at være ærlig blev vi forelskede i hinanden. Jeg ved, at du synes, det er lidt langt ude for folk på vores alder, men vi blev forelskede, sagde Phyllis Cook i et tidligere interview til det amerikanske medie ABC7 News.

At møde en partner på et plejehjem var ikke noget, nogen af dem havde forventet.
– Vi passede sammen på mange måder, og opdagede, at vi trives i hinandens selskab, fortæller John til tv-kanalen.
Gift hurtigt
John og Phyllis havde “datet” i omkring et år, da de besluttede at tage det næste skridt i forholdet.
En onsdag i juni rejste de begge for at få deres ægteskabsbevis. De endte med at blive gift den dag.
– Det var ikke planen, men vi kom hertil, og de sagde, at de kunne vie os der. Jeg sagde, ‘Nå, lad os gøre os klar!’, fortæller John til WNWO-TV.
Siden den dag har de to turtelduer nydt livet som nygifte.
John er veteran fra anden verdenskrig, og Phyllis, der oprindeligt kommer fra West Virginia, er en viljestærk kvinde, der kommer fra en familie, som har tradition for at blive meget gamle – hendes egen mor blev 106 år gammel.
Turtelduerne tilbringer deres dage sammen på plejehjemmet. De nyder at spise måltider sammen og sidde ude i solen.
Vigtigheden af at give plads
Men selvom de tilbringer de fleste af dagens timer sammen, forstår de begge vigtigheden af at give plads til hinanden.
– Det vi gør er, at vi beholder begge vores lejligheder, sagde Phyllis.
– Han er ovenpå, og jeg er nede, tilføjer hun.
Og tydeligvis er alder ikke noget, der stopper den “gnist”, som de fleste mennesker søger i et forhold.
Da John blev spurgt om, hvad deres yndlingsting at lave sammen var, svarede han:
– Ja, jeg skal nok ikke snakke om det.
Sikke et skønt par! Del gerne denne artikel for at give andre et smil på læben.