
En tragisk ulykke er fundet sted i nat på Bornholm.
En 20-årig mand fra Bornholm er dræbt i en færdselsulykke, da hans bil påkørte et træ ved midnatstid.
Det oplyser vagtchef Mikkel Borchhorst fra Bornholms Politi torsdag morgen til Ekstra Bladet.
Den dræbte var fører af en bil, som påkørte et træ på Grammegårdsvej i Aakirkeby. Den unge mand var alene i bilen, der ifølge politiet blev totalskadet.
Ulykken blev anmeldt få minutter efter midnat.

Foto: Shutterstock
– En patrulje var de første derude og kunne konstatere, at føreren af bilen var fastklemt og livløs. Kort efter kom en akutbil og en ambulance. Der blev forgæves gjort forsøg på at genoplive personen, som blev bragt til hospitalet, hvor han blev erklæret død klokken 01.18, siger Mikkel Borchhorst til Ekstra Bladet.
Ingen vidner
Ifølge politiet var der ingen vidner til selve uheldet, men derudover ønsker de ikke at udtale sig yderligere om omstændighederne, før der er lavet en rapport fra en bilinspektør.
De fortæller dog, at der var tæt tåge på Bornholm på tidspunktet for ulykken.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Så tragisk!
Hvil i fred unge mand.