83-årig kvinde dræbt af faldende nabo

En søndag aften i Milano blev en stille gårdsplads forvandlet til et ulykkessted, da en 70-årig mand kastede sig ud fra sin altan og ramte en 83-årig kvinde i gården nedenfor.

Ifølge Daily Mail mistede kvinden livet på stedet.

Hændelsen skete omkring kl. 18 i bydelen San Cristoforo, skriver mediet.

Manden skal ifølge mediet have klatret over rækværket på sin altan og sprunget ned.

Redningsmandskab rykkede ud til gården på Via Fratelli di Dio og forsøgte at genoplive kvinden, men alle forsøg var forgæves, og hun døde.

Den 70-årige overlevede faldet og blev bragt til akutafdelingen på Niguarda Hospital.

Ifølge Daily Mail blev han indlagt i kritisk, men ikke livstruende tilstand og behandlet for flere brud i benene.

Efterforskning og sigtelse

Carabinieri fra Mobile Radio Unit og San Cristoforo-stationen, ledet af kommandør Paolo Franchina, rykkede ud og rekonstruerede hændelsesforløbet.

Først var der mistanke om et fælles selvmordsforsøg, men politiets undersøgelser viste, at de to ikke var relaterede.

følge mediet viste de videre undersøgelser, at manden var i et selvmordsforsøg, da han ramte kvinden, som var på vej hjem.

Den 70-årige er nu sigtet for uagtsomt manddrab.

Hvor er det bare forfærdeligt. Vores tanker går til de efterladte.

Hvis du går med igennem en krise eller har selvmordstanker, skal du huske, du altid kan få hjælp via livslinjen, som du kan finde ved at klikke på linket lige her.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...