Berømte siamesiske tvillinger sætter ord på baby-rygter

Abigail og Britanny Hensel er siamesiske tvillinger, og i 2021 blev Abigail gift. Nu er søstrene blevet set med en baby, og det sætter spekulationerne i gang.

Det trak overskrifter, da det sidste forår kom frem, at den kendte siamesiske tvilling Abigail Hensel var blevet gift med krigsveteranen Josh Bowling tilbage i 2021.

Da nyheden kom frem, lagde han et bryllupsbillede af sig selv og søstrene som profilfoto på Facebook.

Siden fødslen har den 35-årige kvinde været uløseligt forenet med søsteren Britanny Hensel, da de har hver deres hoved men deler den samme krop.

Tvillingerne har klaret sig

De to søstre blev født den 7. marts 1990, og dengang var der ikke udsigt til et godt liv for dem, men siden da har de klaret sig godt.

De lærte at gå, da de var 15 måneder gamle, og de har heller ikke haft problemer med at løbe, svømme eller cykle. Det foregik alt sammen i samme tempo som andre børn.

Abigail og Britanny har desuden en højt udviklet koordineringsevne, og dermed har de også taget kørekort som alle andre, da de var 16 år gamle. Det krævede, at de begge bestod køreprøven, da de begge skulle køre bilen.

Barnets identitet er ukendt

I kølvandet på giftemålet tiltrækker et andet billede sig nu en del opmærksomhed, for de siamesiske tvillinger 14. august blevet set bære på en autostol, som de løftede ind i en bil ifølge TMZ.

Hverken Abigail, hendes mand eller Britanny har udtalt sig i sagen, og dermed vides det altså ikke, om der er tale om deres eget barn eller, om det er Josh Bowling, der er faren til det.

Næsten to uger senere blev de igen fotograferet, mens de gik ærinder med deres hund og Josh Bowling. Hunden kom til hundefrisør, mens Abigails mand gik på indkøb.

Babyen blev vist frem

Derefter blev de siamesiske tvillinger set med en baby i en autostol tæt på den skole, hvor de arbejder, den 27. august ifølge billeder fra The U.S. Sun.

Her blev de efterfølgende set, mens de snakkede med en kollega og bar på autostolen udenfor skolen. De tog desuden babyen ud af autostolen og bragte barnet med ind på skolen i omkring en halv time for at hilse på kolleger.

Søstrene har for nyligt lagt en video op på TikTok, hvor billederne af babyen i autostolen indgår. “Velsignet”, lyder teksten ledsaget af hashtags “søsterskab” og “respekt”.

Se opslaget herunder eller klik her.

En sød og skøn historie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...