Bison gik til angreb: Bedstefar hårdt såret

En hyggelig aftentur i naturen fik en tragisk udgang for en bedstefar, da han mødte en rasende bison.

Mange af os nyder at tilbringe tid i naturen, hvor vi søger ro og smukke oplevelser.

Vilde dyr er en del af mange naturområder, og selvom vi ofte holder passende afstand, kan møder med dem tage en uventet drejning.

En sådan oplevelse fik en mand for nylig, da han var ude at nyde en aften i en nationalpark.

En mand oplevede netop dette på den hårde måde i Yellowstone National Park en fredag aften.

En ældre herre kom alvorligt til skade, da en rasende bisonokse kastede ham adskillige meter op i luften ved Bridge Bay Campground, som ligger syd for Fishing Bridge.

Det skriver CowboyStateDaily, hvor man desuden kan finde billeder fra den uheldige episode.

Manden var ude at spadsere en aftentur med sit barnebarn, da bisonen uden varsel vendte sin vrede mod dem.

Hele forløbet blev bevidnet af den professionelle fotograf Mike MacLeod.

MacLeod havde allerede filmet bisonen, efter den var dukket op på campingområdet og havde jagtet nogle børn, der heldigvis slap væk.

Kort tid efter havde dyret lagt sig ned, og det virkede, som om faren var ovre.

Uventet fare

Ifølge MacLeod stod bedstefaren og barnebarnet cirka 100 meter fra bisonen, da de et øjeblik standsede for at tage billeder.

Pludselig angreb dyret.

“Bisonen fangede ham med sit venstre horn i hoften og kastede ham op i luften.” fortæller MacLeod. Manden roterede i luften, før han faldt tungt ned på siden.

Bisonen blev stående tæt ved den sårede mand, og MacLeod var bekymret for, at angrebet ville fortsætte.

Han løb derfor hen mod dyret, råbte højt og prøvede at skræmme det væk. Adskillige andre sluttede sig til, og til sidst løb bisonen bort.

Nogle holdt øje med dyret, mens andre tilkaldte hjælp og ydede førstehjælp til den sårede, indtil redningsmandskabet var fremme.

MacLeod mener, at hverken den sårede mand eller hans barnebarn havde opført sig uansvarligt.

“De var bare ude at gå en aftentur, kom rundt om et hjørne, og så stod der en bison.” siger han.

Fotografen bemærker, at bisonens parringstid fra juni til september kan gøre tyre særligt aggressive, men han pointerer samtidig, at angrebet kom fuldstændig uden forvarsel.

 

Læs mere om...