Hun gik med til at hjælpe en ven – men det næste, der skete, ændrede hendes liv for altid.
Charla Nash var ikke en berømthed. Hun søgte ikke rampelyset. Hun var bare en godhjertet kvinde, der forsøgte at hjælpe en ven i nød. Men et utænkeligt øjeblik ville kaste hende ud i offentlighedens søgelys – og efterlade nationen lamslået.
Det startede med et telefonopkald. Hendes mangeårige ven, Sandra Herold, var fortvivlet. Hendes elskede chimpanse, Travis, havde taget Sandras bilnøgler og forladt hendes hus i Stamford, Connecticut, med dem.
Den 55-årige Charla, som altid var loyal og pålidelig, skyndte sig at hjælpe og forsøgte at få Travis tilbage i sin indhegning. Men det næste, der skete, skulle blive et af de mest forfærdelige dyreangreb i amerikansk historie.
Da Charla gik hen til Travis, slog det pludselig klik for den 200 kilo tunge chimpanse. Synet af hende med en Elmo-dukke i hånden – engang et af hans yndlingslegetøj – sendte ham ud i et voldsomt, ukontrollabelt raseri.
Indblik i det brutale angreb
Angrebet var brutalt. Travis rev hendes hænder, næse, øjenlåg og læber af.
Sandra, Travis’ 70-årige ejer, forsøgte at stoppe ham ved at slå Travis i hovedet med en skovl og stikke ham i ryggen med en slagterkniv. Hun sagde senere, at Travis kiggede tilbage på hende, som om han ville sige: “Mor, hvad har du gjort?”
– At jeg gjorde sådan noget, stak en kniv i ham, var som at stikke en kniv i mig selv, sagde Sandra senere.
Da Charla lå livløs på jorden, ringede Sandra 911. Først troede operatøren, at opkaldet var et fupnummer – indtil Sandra råbte: “Han spiser hende!”
Se opslaget herunder eller klik her.
Da udrykningskøretøjerne ankom, fandt de Charla med ansigtet nedad i indkørslen.
Redningsfolkene blev bedt om at holde tilbage, indtil politiet ankom. Da de kom, var chimpansen langt fra færdig.
Travis stormede hen mod patruljevognen, rystede den voldsomt, forsøgte at lirke den låste passagerdør op og rev endda sidespejlet af. Politibetjenten Frank Chiafari fra Stamford husker den rene rædsel i det øjeblik.
– Det var som ‘Jurassic Park’, sagde han i en dokumentarfilm om hændelsen. – Vi kigger på hinanden, og han trækker døren (til politibilen) helt af.
Betjent Chiafari åbnede ild. Travis trak sig tilbage ind i huset, hvor han til sidst døde af sine kvæstelser.
– Det var en forfærdelig, forfærdelig scene, husker Chiafari.
Opdrog ham som sin søn
Travis var ikke noget almindeligt kæledyr. Han blev født i Missouri i 1995 og blev taget fra sin biologiske mor, Suzy, da han kun var tre dage gammel og solgt til Sandra og hendes mand, Jerome.
De opfostrede ham i deres hjem i Stamford, Connecticut, hvor han blev en lokal berømthed. Travis, der var opkaldt efter Sandras yndlingssanger Travis Tritt, optrådte i tv-reklamer, levede et forkælet liv og udførte endda huslige opgaver som at vande planter, fodre heste og børste tænder.
Han havde et stærkt bånd til Sandra, som behandlede ham som sin surrogatsøn efter sit eget barns tragiske død og sin mands kamp mod kræft.
Travis var utrolig menneskelig, og man så ham ofte køre i kranbilen med Sandra, spise ved middagsbordet og endda drikke vin af et glas. Han havde en forbløffende evne til at efterligne menneskelig adfærd – han kunne endda køre bil. Men på trods af disse bemærkelsesværdige egenskaber var Travis stadig en chimpanse, og som alle primater besad han en ekstraordinær styrke. En fuldvoksen chimpanses overkropsstyrke kan være op til fem gange større end et gennemsnitligt menneskes.
Hvad udløste reaktionen?
Selvom Travis kendte Charla – hun havde arbejdet i Sandras bugseringsfirma – erkendte han ikke, at hun ikke mente noget ondt den skæbnesvangre dag i februar 2009.
På dagen for overfaldet kørte hun i en anden bil og havde en ny frisure, hvilket kan have skræmt og forvirret ham og udløst hans voldelige reaktion.
Travis havde også lidt af borrelia, som i sjældne tilfælde er forbundet med psykotisk adfærd.
Charla blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand. Lægerne var nødt til at lægge hende i kunstig koma. På bare 72 timer gennemgik hun over syv timers operation, hvor fire hold kirurger arbejdede for at redde, hvad de kunne af hendes ansigt og hænder.
– Jeg har gjort det her i lang tid og har aldrig set noget så dramatisk på en levende patient, siger kaptajn Bill Ackley fra Stamford Emergency Medical Service og leder af det paramedicinerhold, der behandlede Charla.
Skaderne var næsten ubegribelige. Charla havde mistet sine øjenlåg, næse, læber, knoglestruktur midt i ansigtet og ni fingre. Indlejret i hendes knuste knogler var klumper af chimpansens hår og tænder, som lægerne var nødt til at fjerne.
Personalet på Stamford Hospital var så traumatiseret, at man tilbød sorgrådgivning til dem, der først behandlede hende. Tragisk nok bekræftede lægerne, at begge hendes øjne var blevet inficeret, hvilket gjorde hende permanent blind.
“Jeg vil ikke huske det”
Hun blev overført til Cleveland Clinic, hvor hun blev kandidat til en eksperimentel ansigtstransplantation. I mellemtiden oprettede hendes familie en fond for at hjælpe med hendes “ubegribelige” medicinske udgifter og for at støtte hendes lille datter.
Den 11. november 2009 afslørede Charla modigt sit ansigt for verden for første gang siden angrebet – hun optrådte i The Oprah Winfrey Show. Trods alt sagde hendes pårørende, at hun ikke havde fysiske smerter, og at de fortsat var fortrøstningsfulde med hensyn til hendes helbredelse.
– Jeg vil ikke huske, for jeg kan ikke forestille mig, hvordan det var, sagde hun til Oprah. – Jeg vil gerne blive rask. Jeg vil ikke vågne op med mareridt.
I 2011 fik Charla Nash i en banebrydende procedure en fuld ansigtstransplantation på Brigham and Women’s Hospital i Boston. Operationen varede over 20 timer. Verden fulgte med i ærefrygt.
Den kvinde, der engang var blevet kaldt »uigenkendelig«, var nu et levende mirakel.
Billeder af hendes forvandling før og efter angrebet cirkulerer fortsat på nettet – hjemsøgende påmindelser om det ufattelige traume, hun overlevede … og den ubrydelige ånd, der bar hende igennem det.
– Jeg har altid vidst, at jeg var stærk, siger hun. – Hvis jeg ikke kunne gøre noget, tog jeg mig bare god tid, trak vejret og prøvede så igen.
Kæmpede for sine rettigheder som offer
I stedet for at gemme sig brugte Charla også sin stemme. Hun optrådte modigt i shows som Oprah og The Today Show, ikke for at blive berømt, men for at advare andre. Hun blev en højlydt fortaler for strengere love for eksotiske dyr i håb om, at ingen andre skulle lide som hende.
– Jeg vil gerne få folk til at indse, at disse eksotiske dyr er meget farlige, og at de ikke bør være i nærheden, sagde hun til Oprah.
Charla fik også støtte fra adskillige organisationer og eksperter i vilde dyr, som bakkede hende op i kølvandet på angrebet.
– Det er vilde dyr, og alle vilde dyr er potentielt farlige, siger Colleen McCann, primatolog hos Wildlife Conservation Society (WCS) og Bronx Zoo i New York. – De er ikke kæledyr. Det er tragisk, men det er ikke overraskende.
Charla kæmpede for sine rettigheder som offer. Hun forsøgte at sagsøge staten Connecticut for 150 millioner dollars med den begrundelse, at ministeriet for energi og miljøbeskyttelse ikke havde reageret på tidligere advarsler om chimpansen.
Der havde været advarsler før. Tilbage i 2003 slap Travis ud af Sandras bil og skabte kaos ved at standse trafikken i et travlt vejkryds – han forblev på fri fod i flere timer.
Charla hævdede, at myndighederne godt var klar over Travis’ farlige adfærd, men at de ikke handlede. Selvom hendes juridiske krav i sidste ende blev afvist, satte hendes tapperhed gang i en national samtale om risikoen ved at holde eksotiske dyr som kæledyr.
Sandras død
Charlas familieadvokat anlagde et søgsmål på 50 millioner dollars mod Sandra Herold. I november 2012 indgik Charla et forlig med Sandras bo og sikrede sig ca. 4 millioner dollars i kompensation.
Sandra døde kun 15 måneder efter det brutale chimpanseangreb. Hun døde uventet af en sprængt aortaaneurisme i en alder af 72 år. Hendes advokat, Robert Golger, kom med en gribende udtalelse efter hendes død:
– Fru Herold havde lidt en række hjerteskærende tab i løbet af de sidste mange år, først hendes første og eneste datter, som blev dræbt i en bilulykke, så hendes mand, så hendes elskede chimpanse, Travis, samt den tragiske lemlæstelse af vennen og medarbejderen Charla Nash. Til sidst kunne hendes hjerte, som var blevet knust så mange gange før, ikke klare mere.
Eftervirkningerne
Hele tragedien førte til lovgivning som Captive Primate Safety Act, der forsøgte at forbyde salg af primater på tværs af statsgrænser. Selv om lovforslaget fik tilbageslag, blev det genindført i 2024, hvilket viser, at Charlas kamp for forandring fortsat giver genlyd.
Betjent Frank Chiafari, der i sidste ende måtte skyde og dræbe chimpansen Travis, kæmpede med depression og angst efter den traumatiske hændelse – men på det tidspunkt kunne han ikke få adgang til terapi. Hans følelsesmæssige prøvelser udløste i 2010 et lovforslag, der skulle sikre, at politibetjente kunne få erstatning for psykiske eller følelsesmæssige lidelser efter at være blevet tvunget til at bruge dødelig magt mod et dyr.
Denne forfærdelige historie burde aldrig være sket – men det gjorde den. Og selv om smerten og traumet er ufatteligt, er Charla Nashs mod til at sige fra og overleve intet mindre end ekstraordinært.
Hendes mod udløste en vigtig samtale om farerne ved at holde eksotiske dyr som kæledyr og førte til tiltrængte ændringer, der skulle beskytte både mennesker og dyr.
Hendes historie står som en stærk påmindelse: Må noget lignende aldrig ske igen.
LÆS OGSÅ:
- 17 millioner kroner til chimpanserne i Københavns Zoo – doneret af anonym helt
- Efter 28 år slippes chimpansen Vanilla ud i det fri – så gør bassen det, som ingen er forberedt på