
I går spillede Danmark en EM-kamp uden Christian Eriksen. Samme dag blev han angiveligt selv blevet opereret.
Det skriver den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
De mener altså, at fodboldspilleren allerede har fået sin ICD-enhed indopereret i brystet. ICD-enheden er en type hjertestarter.
Operationen er tilsynelandende gået godt, for Eriksen så kampen mod Belgien fra Riget. Det fortalte hans landsholdskammerat Martin Braithwaite efter kampen:
– Han har sendt en besked til os inde i Whatsapp-gruppen. Jeg mener, at han skrev: ‘I er sgu bare så seje’. Jeg har ikke haft tid til at kigge mere på den, fordi jeg også skulle lave interview, forklarede Braithwaite ifølge B.T efter nederlaget på 1-2.
Kan snart udskrives
Samme italienske avis skriver, at Eriksen allerede dagen efter operationen, det vil sige i dag fredag, bliver udskrevet.
Hvis de er sandt, vil Christian Eriksen have været indlagt i seks dage, efter han lørdag kort før pausen mod Finland blev ramt af et hjertestop under kampen og faldt om på banen.
Første gang, vi alle hørte fra Christian Eriksen selv, var 3 dage efter hans kollaps.
Tirsdag den 15. juni delte han nemlig et billede på sine sociale medier, hvor han sendte en ‘thumbs up’ direkte fra hospitalssengen.
Sådan skrev han i sit opslag:
– Hej alle sammen. Mange tak for jeres søde og fantastiske hilsner og beskeder fra hele verden. Det betyder meget for mig og min familie, skriver han i opslaget, som kan ses nedenfor.
– Jeg har det godt – situationen taget i betragtning. Jeg har stadig nogle undersøgelser, jeg skal igennem på hospitalet. Men jeg har det okay, fortsætter han.
– Nu vil jeg heppe på drengene på det danske hold i de næste kampe.
Vi håber, operationen var vellykket!
Vi sender mange hilsener til Christian nu i kommentarsporet under artiklen!