
Tv-værten fortæller nu mere om, hvordan hendes forestående bryllup bliver.
Christiane Schaumburg-Müller og milliardæren Daniel Åxman kunne for en måneds tid siden fortælle, at de var blevet forlovet.
Det afslørede de dengang i et opslag på Instagram, hvor de to ses storsmilende side om side.
– Our together is forever, skrev Christiane dengang til opslaget.
Daniel Åxman havde ifølge SE & HØR angiveligt allerede havde købt forlovelsesringen for halvandet år siden, men den nu tidligere ‘Vild med dans’-vært fik altså først sat den store diamantring på sin finger, da han gik på knæ under en romantisk ferie i Caribien.

Indtil nu har den 40-årige tv-vært holdt kortene meget tæt på kroppen i forhold til, hvordan brylluppet kommer til at foregå – men overfor HER & NU har hun nu valgt at løfte sløret for, hvordan den store dag bliver.
– Det skal være et intimt bryllup i udlandet. Og ikke nogen stor kjole. Jeg ved ikke, om det skal være en kirke eller hvad, men vi tænker, det første bliver i sensommeren næste år, siger hun til mediet.
Christiane Schaumburg-Müller har tidligere været gift med rapperen L.O.C., som hun har sønnen Constantin med, mens 41-årige Daniel Åxmand ligeledes har været gift før og har to børn fra sit tidligere forhold.
Det lyder som et dejligt bryllup!
Vær med til at ønske parret tillykke i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!