Den franske præsident får lussing af sin hustru

En lussing på landingsbanen, og nu ruller klippet verden rundt. Det franske præsidentpar var netop ankommet til Hanoi i Vietnam, da et kamera fra Associated Press fangede et opsigtsvækkende øjeblik.

Brigitte Macron løfter hånden og slår sin mand i ansigtet, netop som de står i flyets dør og skal til at gå ned ad trappen.

Emmanuel Macron træder et skridt tilbage, samler sig og vinker som intet var hændt.

Men lussingen uanset om den var kærligt ment eller ej, er nu blevet genstand for spekulationer og kommentarer på sociale medier.

I klippet ser man derefter præsidenten forsøge at række armen frem mod sin kone for at tilbyde hende støtte på vej ned ad trappen, men hun afviser ham med et surt blik og ignorerer hånden.

Macron: “Alle skal lige køle lidt ned”

Præsidenten har nu hurtigt været ude at afvise, at der var tale om et skænderi.

– Folk har troet, jeg har delt en pose kokain, at jeg røg i håndgemæng med den tyrkiske præsident, og nu at jeg har et skænderi med min kone. Intet af det er sandt. Alle skal lige køle lidt ned, sagde Emmanuel Macron til journalister efter episoden ifølge The Guardian.

Han forklarede, at det hele blot var for sjov, og at Brigitte ikke mente noget ondt med det.

“Det her virker ikke som for sjov”

Reaktionerne på videoen er mange, og ikke alle tror på, at det blot var en spøgefuld gestus.

– Jeg har på fornemmelsen, at han har fået lussinger af den kvinde, siden de blev kærester… der er nogle virkelig giftige dynamikker i det forhold, skriver en bruger i kommentarfeltet på Reddit, hvor videoen blandt andet er delt.

En anden skriver:

– Oh my god. Først troede jeg, de lavede sjov, men Macrons ansigt så virkelig irriteret ud. Det her forhold er mærkeligt, Brigitte giver mig virkelig en dårlig fornemmelse.

En tredje bemærker også det afviste forsøg på at holde hans arm:


– Og senere nægtede hun at tage hans arm, da han rakte den frem, mens de gik ned fra flyet. Ja, jeg tror ikke, de jokede. Overhovedet ikke.

Brigitte og Emmanuel Macron har været gift siden 2007. Hun er 24 år ældre end ham, og deres forhold har fra start vakt stor opsigt og ikke mindst chokeret mange.

Et usædvanligt ægtepar

Parret mødte hinanden, da Macron som 15-årig var elev på den skole, hvor Brigitte underviste i fransk og teater.

Da hun mødte ham, var hun gift og havde allerede børn. Birgitte blev skilt fra sin mand, da Macron fyldte 18 år og dermed blev myndig.

Brigitte Macron har sidnhen været en markant figur i fransk offentlighed, og parret ses ofte sammen ved statsbesøg og officielle arrangementer som for eksempel denne tur til Vietnam.

Du kan se det virale klip, der blandt andet er delt på det sociale medie Reddit lige herunder:


Hvad tænker du om hændelsen? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...