‘Den store bagedyst’-seere har talt: Hun er favoritten

Efter det seneste afsnit af ’Den store bagedyst’ har seerne været hurtige til tasterne, og der er ingen tvivl om, at én deltager for alvor har gjort indtryk.


På Newsners opslag vælter det ind med kommentarer fra begejstrede danskere, som ikke kan lade være med at heppe på deres favorit i det populære bageprogram.

Men hvem er det egentlig, der har fået hele Danmark til at smile foran skærmen lørdag aften?

Den unge deltager, som har overrasket alle

Selvom feltet i årets sæson er fyldt med talentfulde bagere, er der især én, der skiller sig ud.

Ikke kun på grund af sine imponerende kager, men også fordi personen er langt yngre end de fleste andre deltagere.

Seerne roser især hendes rolige væsen og naturlige glæde i køkkenet.


– Synes virkelig hun er mega dygtig, når man tænker på, hun er den yngste og ikke har så meget erfaring. Super skøn pige, skriver en seer, mens en anden tilføjer:


– Hun er en naturlig sød og dygtig pige, meget velfunderet uden at være kedelig. Dejligt smil og god humor.

En tredje seer er helt klar i spyttet:


– Håber hun vinder, hun er så ung og virkelig dygtig.

Det er blot nogle eksempler på de søde kommentarer, hun har fået med på vejen, men der er mange flere fra samme skuffe.

Rekordholder og mesterbager

Der er naturligvis tale om Ingrid Mørch Jørgensen, der med sine bare 16 år er den yngste deltager nogensinde i ‘Den store bagedyst’.


Gymnasieeleven har fra start vist, at hun ikke bare er med for oplevelsens skyld – hun er en seriøs konkurrent.

Det blev især tydeligt i program seks, hvor hun løb med mesterbagerforklædet efter en fejlfri præstation.

De unge bagere imponerer

Selv dommer Katrine Foged Thomsen har svært ved at skjule sin begejstring for de unge deltagere.


– Hvis der er en ting, jeg skal sige omkring, hvad der virkelig imponerer mig gang på gang, så er det ‘Juniorbagedysten’, at de unge mennesker er seje. Jeg taber kæben af, at der står en 12-årig og kan lege med glaze. Det går all in og skaber noget med deres hænder, fortæller hun til Newsner.

Selvom Ingrid ikke er med i Juniorbagedysten, viser hun netop den samme dedikation, talent og kreativitet som blot 16-årig, og det har både dommere og seere lagt mærke til.

Hvem er din favorit? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...