
En ny video på Donald Trumps eget sociale medie ‘Truth Social’ viser Trump som præsident helt frem til 2040 og mere til.
Forfatningen sætter grænsen, men Trump lader sig tydeligvis ikke stoppe af regler.
Det ligner noget fra en science fiction-film. En magasin-forside toner frem med én gennemgående hovedperson nemlig Donald Trump.
Årstallene ruller hen over skærmen. 2028, 2032, 2036, 2040 og før videoen slutter kommer ordene: TRUMP FOREVER.
Budskabet i videoen, som USA’s nuværende præsident har delt på sit eget sociale medie, er ikke til at tage fejl af.
Trump ser sig selv som mere end blot en midlertidig leder.
Trump udfordrer forfatningen
Donald Trump blev i januar 2025 genindsat som USA’s præsident efter at have vundet valget i 2024. Det var hans anden periode og ifølge den amerikanske forfatning også hans sidste.
Men med videoen, der nu florerer på sociale medier, sår Trump tvivl om, hvorvidt han agter at respektere denne grænse.
Ifølge det 22. forfatningstillæg, vedtaget i 1951, må en amerikansk præsident maksimalt vælges til to valgperioder.
Det tillæg kom som reaktion på Franklin D. Roosevelts fire valgsejre og har siden sat den klare ramme for amerikansk præsidentskab.
Trump har dog flere gange antydet, at han ikke nødvendigvis vil lade sig begrænse af det eksisterende regelsæt.
Spørgsmålet er nu, om videoen skal tolkes som en joke eller et alvorligt politisk løfte. Trump har tidligere flirtet med idéen om “evigt lederskab” ofte pakket ind i humor eller overdrivelse.
Men uanset om det er alvor, provokation eller politisk teater, sender videoen et klart signal.
Trump ønsker at dominere den politiske scene længe endnu.
Du kan se videoen ved at klikke på linket her.
Hvad tænker du om videoen og Donald Trumps budskab? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.