Donald Trump reagerer på dronesituationen i Danmark

Donald Trump valgte tirsdag at kommentere på situationen i Danmark.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har nu kommenteret på dronesituationen, der udspillede sig over Københavns Lufthavn.

Det skriver TV 2, der henviser til det internationale medie Reuters.

Kaos i København

Der var dømt kaos i København mandag, hvor droner forstyrrede luftrummet over Københavns Lufthavn.

Tidligt tirsdag morgen holdt politiet et pressemøde, hvor man fortalte, at man mistænkte en “kapabel aktør” i sagen.

Helt konkret har man dog ikke valgt at pege på nogen specifik mistænkt.

Mette Frederiksen valgte også tirsdag at sige følgende om sagen: “Det, vi har set i går aftes, er det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”, skrev TV 2.

Nu har endnu en leder valgt at kommentere på situationen, og det er den amerikanske præsident.

Ifølge mediet Reuters så siger Donald Trump, at han ikke ved præcist, hvad der er sket i Danmark.

Samtidig opfordrer han NATO-landene til at skyde russiske luftfartøjer ned, hvis de krænker NATO’s luftrum.

Afslutningsvis blev Trump også spurgt, om USA vil støtte en nedskydning, hvortil han svarede, at det kommer an på omstændighederne.

Politiet forklarede også i går, hvorfor de ikke skød dronerne ned. Det kan du læse mere om herunder.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...