Donald Trump er i fuld gang med at få revet Det Hvide Hus’ østfløj ned. Men planerne for opførelsen af den nye balsal til 1,6 milliarder kroner er ikke sendt til myndighederne endnu.
Det er gået ret stærkt med at få lavet en ny balsal i Det Hvide Hus’ østfløj, og samtidig hagler kritikken ned fra især oppositionspolitikernes side.
Trump-administrationen har dog afvist kritikken af byggeriet i en pressemeddelelse, der henviste til den lange historie med forskellige byggeprojekter i Det Hvide Hus.
Her blev modstanden kaldt “fabrikeret vrede” som “venstrefløjen og fake news-medierne klamrede sig til”. Tirsdag kom det frem, at Finansministeriets ansatte ikke måtte dele billeder af byggeprocessen.
Kritikken hagler ned
“Det Hvide Hus meddelte tirsdag, at det vil indsende planer for præsident Donald Trumps 250 millioner dollar dyre balsalsprojekt i Det Hvide Hus til et organ, der fører tilsyn med føderalt byggeri, selvom nedrivningsarbejdet begyndte tidligere på ugen”, skriver Reuters.
Se opslaget herunder eller klik her.
Donald Trump doesn’t want you to see this picture.
— Gavin Newsom (@GavinNewsom) October 22, 2025
He’s literally destroying the White House. pic.twitter.com/W63bLLwt82
Samtidig hagler det ned med kritik især fra oppositionspolitikernes side.
– Hør her, der er en masse historier, der har fundet sted i østfløjen, og det blev bare ødelagt uden nogen samtale i den amerikanske offentlighed, uden samtykke fra Kongressen. Det er helt sikkert ulovligt, siger den demokratiske senator Chris Murphy til TV-kanalen MSNBC ifølge Breitbart.
Billeder må ikke deles
Det er dog ikke helt så enkelt, når det kommer til stykket:
– Folk har spurgt mig, om dette er ulovligt. Jeg mener ikke, det er ulovligt. Jeg mener, det er et stort smuthul, der altid har været der. Tidligere præsidenter har overholdt præcedens og ikke forsøgt at udnytte det smuthul, siger Edward Lengel, der har været chefhistoriker for White House Historical Association til New York Times.
Se opslaget herunder eller klik her.
The National Trust for Historic Preservation warned that President Trump’s planned 90,000-square-foot ballroom would “overwhelm the White House itself,” which spans just 55,000 square feet. https://t.co/iRY6cgoK7c pic.twitter.com/zTfL9CsLqO
— The Washington Post (@washingtonpost) October 22, 2025
Tirsdag kom det desuden frem, at Finansministeriets ansatte ikke måtte dele billeder af byggeprocessen. Trump har meldt ud, at han vil finansiere projektet, så det ikke belaster skatteborgerne. Men også det træk har medført kritik.
Det var sent mandag eftermiddag, at en flok journalister, der sad i en offentlig park nær det amerikanske finansministerium i Washington blev afbrudt af et højt spektakel.
Østfløj var uberørt
Her kunne de nemlig armen af en gravemaskine, der var begyndt at rive ydervæggen på Det Hvide Hus’ østlige fløj ned.
Foran bygningen var en flok arbejdsfolk, der var i gang med nedrivningsarbejdet, mens byggeaffald, mursten og ledninger hobede sig op.
Donald Trump har efterhånden sat sit personlige præg mange steder i den gamle bygning, men et område, der indtil nu har stået urørt og ikke belagt med guld, var bygningens østfløj, hvor Melania Trump har sit kontor.
LÆS MERE:
- Denne vane kan Donald Trump ikke fordrage hos Melania og sønnen Barron
- Donald Trumps overraskende ord til Zelenskyj