Der er natten til torsdag blevet observeret droneaktivitet over flere jyske lufthavne, og det er også årsagen til, at man har lukket luftrum.
Natten til tirsdag var droneaktivitet forårsaget af “kapapel aktør” over Københavns Lufthavn årsagen til, at luftrummet blev lukket i fire timer.
Nu har der så natten til torsdag været droneaktivitet over flere jyske lufthavne i Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn samt Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.
Luftrummet over Aalborg Lufthavn blev sent onsdag aften lukket grundet en uautoriseret droneflyvning ifølge Air Transport Wing, der er Flyvevåbnets afdeling af transportfly med base på Flyvestation Aalborg.
Fly blev omdirigeret
“Vi fokuserer for nu på en sikker afvikling af flytrafikken og samarbejder med politiet om håndteringen af situationen. Vi har for nuværende ikke yderligere information”, fremgår det.
Se opslaget herunder eller klik her.
Ifølge Aalborg Lufthavns hjemmeside blev to fly omdirigeret. Her var tale om et SAS-fly SK1221 fra København, der skulle være landet kl. 22:06 og Norwegian-flyet KL1289, der skulle være landet kl. 22:25.
– Det er korrekt, at luftrummet er lukket, fordi der er observeret droner. Jeg kan bekræfte, at politiet er tilstede, siger Martin Svendsen, der er salgs- og marketingsdirektør i lufthavnen ifølge TV 2 Nord.
Luftrummet blev lukket
Ifølge Flightradar er de to fly blevet omdirigeret til København. Der var fortsat to fly, der var sat til at lande i lufthavnen. Men de var ifølge TV 2 Nord blevet omdirigeret.
Luftrummet over Billund Lufthavn har torsdag morgen omkring 4:40 og en times tid frem været lukket, hvilket lufthavnen oplyser til TV 2. Men luftrummet er genåbnet omkring kl. 6 igen.
Pressechef Dan Prangsgaard kan ikke oplyse, om det har forbindelse til droneaktivitet, der er observeret ved andre jyske lufthavne sent onsdag aften.
Indgående fly upåvirkede
Han henviser desuden til myndighederne og tilføjer, at enkelte udgående fragtfly er blevet kraftigt forsinket. To udgående passagerfly er blevet lettere forsinket og var ved at boarde omkring kl. 6.
Det har ikke påvirket nogen indgående fly, da de først er ankommet, efter luftrummet er genåbnet.
Samtidig har Syd- og Sønderjyllands Politi verificeret, at der har været droneaktivitet over lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg Skrydstrup.
Droner fløj med lys
– Dronerne fløj med lys og blev observeret fra jorden, men det er endnu ikke klarlagt hvilken type droner, der er tale om. Politiet ser alvorligt på situationen og arbejder i øjeblikket ved lufthavnene og efterforsker bredt i samarbejde med PET og Forsvaret, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Her skal de nærmere omstændigheder klarlægges, og derfor kan politiet i øjeblikket ikke udtale sig om, hvem der står bag droneflyvningerne eller, hvad motivet er.
Chokerende hændelser!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Donald Trump reagerer på dronesituationen i Danmark
- Derfor blev dronerne ikke skudt ned i lufthavnen